Lines sniksnak

Boganmeldelse: Fordrivelsen

2011-11-04T10:48:00.001-05:00

Foruroligende psykologisk drama om Andreas, der efter en ulykke ændrer personlighed og langsomt mister sine nærmeste. Saalbach er tilbage i topform!

Yes! Begejstringen var målbar og forventningerne tårnhøje ved udsigten til en ny roman fra Astrid Saalbach. Seneste glimrende roman ”Fingeren i flammen” fra 2005 havde lagt godt i kakkelovnen til en ny psykologisk roman. Blev forventningerne indfriet: Ja!

Andreas har det hele: et lykkeligt ægteskab velsignet med to børn og et firma der hele tiden vokser. Under en skiferie kommer han ud for en grim ulykke, som sender ham udi et langt smertefuldt behandlingsforløb med hukommelsestab og en hjerneskade til følge. En ny og anderledes Andreas toner frem. Han er som et lille barn, der har svært ved at beherske sig og styres af sine umiddelbare behov. Han ser syner og opdager at han besidder clairvoyantiske evner. Men det er langt mere end hukommelsen og sin gamle identitet, Andreas mister. Familien og hans firmapartnere begynder at tage afstand fra ham.

Saalbach forstår at servere en virkningsfuld cliffhanger: Allerede fra bogens start erfarer læseren, at Andrea har gang i noget hemmeligt: han smser med en ukendt person, da ulykken indtræffer. Desværre kan Andreas efter ulykken ikke huske hvad der er sket tre måneder tilbage. Men hans hustru finder ud af hans hemmelighed og konfronterer ham med det utænkelige.

Saalbach er eminent til at leve sig ind i en hjerneskadet persons univers og tanker, især den første tid på hospitalet hvor alt foregår i en omtåget tilstand. Andreas er sådan en hovedperson man ikke rigtig ved om man kan lide eller ej. Herligt med en nuanceret personbeskrivelse, hvor tingene ikke er stereotype. Fremmedgørelsen eller fordrivelsen om man vil fanger hun også godt, for i sidste halvdel af romanen fremstår i en usammenhængende tåge og de forskellige hændelser forhastede. Om det er en bevidst taktik fra forfatterens side for at underbygge Andreas’ univers kan jeg ikke gennemskue. Det gør dog ikke romanen mindre god og den byder på en medrivende og velskrevet læseoplevelse.

Romanen er på omgangshøjde med ”Din næstes hus” af Jette A. Kaarsbøl og ”Den der lyver” af Ida Jessen. Den er en rigtig lækkerbisken for læsere med hang til psykologiske dramaer iblandet en foruroligende underliggende spænding.

Fordrivelsen af Astrid Saalbach
Gyldendal, 2011, 333 sider.

Boganmeldelse: Juni

2011-11-04T10:43:00.004-05:00

Efterårets helt store læseoplevelse! En medrivende roman om en familie i forfald og et samfund på retur i udkantsholland.

Tirsdag den 17. juni 1969 er en mindeværdig dag for borgerne i Nordholland. Dronning Juliana gæster sit folk. Inden hun sætter sig ind i sin bil, når hun at stryge en lille pige over kinden og veksle et par ord med moderen. For familien Kaan bliver dagen en skæbnesvanger dag, idet den lokale bager to timer senere kører pigen ned med døden til følge udenfor familiens fødegård.

Gerbrand Bakker spinder en tråd mellem den ulykkelige hændelse 1969 og til nytiden, hvor familien i tre generationer fortsat bor på gården, som nu er nedlagt og i forfald. Hændelsen har mærket familien for livet og især bedstemor Anna hænger fast i fortiden og forsvinder i utide op på høloftet. Hendes mand fører dagbog over hendes forsvinden alt imens næste generation forsøger at holde sammen på familien og gården. Man følger også bageren og hvordan den uheldige hændelse stadig påvirker ham 40 år senere.

Romanen foregår i udkantsholland på landet, hvor landbruget er i forfald og samfundet på tilbagegang. På overfladen en roman om en kompleks familie i sorg og sammenhold på trods. På et andet plan en roman om et samfund i forfald. Gården bliver synonym med familiens forfald. Romanen minder i tematik og fortællestil om ”Berlinerpoplerne” af Anne B. Ragde. Gerbrand Bakker forstår ligesom Ragde at bevæge læseren og tegne ærlige og nænsomme portrætter af mennesker, som man holder af. Især den 5-årige Dieke vil tage læseren med storm.

Sproget og stilen skaber en stemningsmættet læseoplevelse, som man næsten kan smage, lugte og tage at føle på. Forskellige situationer og stemninger opleves med skiftende fortællestemmer og historien kommer dermed hele vejen rundt i familien. Hele tiden udfolder der sig lidt mere af historien og personerne. Ikke kun er historien spændende og medrivende, den er også godt fortalt med fortræffelig sans for at sammenstykke en historie bid for bid. Dette er efterårets helt store læseoplevelse, som du ikke må gå glip af!

Forfatterens debutroman ”Ovenpå er der stille” (2006) er hædret med verdens største litterære pris ”International IMPAC Dublin Literary Award”. Mon ikke der også falder en litterær pris eller to af til denne roman?

Juni af Gerbrand Bakker
Gyldendal, 2011, 268 sider.
Oversat fra hollandsk af Birthe Lundsgaard

Boganmeldelse: Fader vor

2011-09-15T05:04:00.004-05:00

Gennem research og en hel del selvpineri søger journalist og forfatter Morten Sabroes at lære sin fraværende far at kende. Det hele ender dog med at blive et selverkendelsesprojekt om Sabroe selv.

Morten Sabroe følger op på den chokerende og ærlige bestseller ”Du som er i himlen” (2007), historien om hans forhadte og komplekse forhold til sin mor med den uafhængige fortsættelse ”Fader vor”, hvori han søger at blotlægge og forstå sit forhold til den for ham anonyme og fraværende far i barndommen.

For at forstå sin far, cirkusrevydirektør Povl Sabroe også kaldet den ”den gyldenblonde”, må Sabroe et led længere tilbage i slægten til sin farfar, den berømte politiker og børneven Peter Sabroe. Faren Povl Sabroe mistede sin far (Sabroes farfar) som 16-årig i en togulykke og Sabroe forsøger i dette at se lighedspunkter mellem generationernes mangel på en nærværende faderfigur og dermed et forbillede. Så han finder sin egne forbilleder at spejle sig i, dem på forsiden af bogen.

Sabroes historie handler om to mænd, han ikke kendte og det kommer læseren heller ikke til efter endt læsning. Der researches ganske vist og skrives lidt på forskellige ferier. Efter at have brugt bogens første tredjedel på at væve rundt i, om han nu tør skrive om sin far eller ej, drejer historien sig mere og mere hen mod en dissekering af ham selv som søn, far, ægtemand og forfatter. Det hele er et stort selverkendelsesprojekt.

Jeg bliver ikke berørt over Sabroes kvaler. Og jeg fyldes med både anerkendende og irriterende følelser, når han piller for meget i navlen og kører på med sine bitre og utiltrækkelige følelser. Jeg tager hatten af for mandens ærlighed, men det er samtidig en kende for selvsmagende. Ligegyldige scener som fx en mistet kildevand i lufthavnen og sammenstødet med en sur bibliotekar på Det Kongelige Bibliotek virker kunstige midt i alt føleriet, rableriet og de musikalske citater.

Sabroe har sin egen originale skrivestil, som rabler derudaf og tangerer skriveteknikken ”stream of consciousness” (bevidsthedsstrømme og indre monologer). Journalisten i ham fornægter sig ikke. Der springes ind og ud af historien, frem og tilbage i tiden og med gavmild hånd strøs der med citater fra film og sange.

Jeg vil mene at ”Fader vor” hører mere hjemme blandt selvbiografierne end blandt romanerne og forgængeren om moren er en mere interessant og bevægende læseoplevelse.

Anmeldelsen kan også ses på www.litteratursiden.dk

Fader Vor af Morten Sabroe
Politiken, 2011, 288 sider.

Boganmeldelse: Nu tuder jeg igen

2011-09-07T09:24:00.006-05:00

I seksten, suveræne noveller udstiller Berner Moe hverdagstrivialiteterne og stiller spørgsmålstegn ved om vi virkelig kender hinanden så godt som vi tror.
Novellesamlingen kredser om det hverdagsagtige og om forholdet mellem mennesker: mellem naboer, kærester, vennepar, mellem forældre og børn. Det er relationer mellem mennesker, der kender hinanden godt og så alligevel ikke helt.

I den rørende novelle ”Balter II og Dong” mødes to ældre herrer hver morgen i hundeskoven for at lufte de firbenede, men en dag brydes det faste ritual ved at den ene inviterer den anden med hjem til kaffe med et alvorligt spørgsmål på hjerte.
I ”Blodbøg” følger man demente Jørn på plejehjemmet med sine tanker og tilbageblik på trivielle, men vigtige øjeblikke i sit liv. Disse noveller er fine eksempler på, at Jacob Berner Moe formår at bevæge læseren.

Berner Moe formår også at få os til at grine. I den absurde novelle ”Postbuddet” går der selvtægt i grundejerforeningen da et miljøbevidst postbud uforvarende kommer til at kritisere foreningens massive forbrug af Round Up for at få flotte græsplæner.

En af de klart bedste noveller er ”Naturens orden” hvor ex-svigersønnen skal hente nogle ting hos ex-svigermor. Svigermoren der er leger katten efter musen, men så alligevel ikke gider og svigersønnen som naivt går med på legen, opbygger en intens spænding og medfører en trækken på smilebåndet.

Den røde tråd i novellesamlingen er det forventelige hverdagsagtige der tager en uventet drejning. Der er en form for indforståethed og korrekthed mellem personerne, men under overfladen er der noget på færde. Idyllen brydes, når en af parterne pludselig gør noget irrationelt; I ”Maleri med fod” hvor ægtemanden pludselig i et anfald af provokation og til alle overraskelse køber et dyrt maleri med en kunstig fod stikkende ud af, eller i novellen ”Udstyr” hvor et par er til middag hos et andet par og den mandlige gæst pludselig forsvinder ud af vinduet.

Der er kort sagt lidt for enhver smag i ’Nu tuder jeg igen’. Berner Moe’s blik for at beskrive det på overfladen trivielle og samtidig på de indre linjer opbygge en lettere foruroligende latent spænding, skaber en velskrevet og underholdende novellesamling.

Boganmeldelsen kan også findes på www.litteratursiden.dk

Nu tuder jeg igen af Jacob Berner Moe
Udgivet: 2011
Forlag: Gyldendal
Sidetal: 136

Boganmeldelse: Midt i den blanke nat

2011-08-24T04:10:00.003-05:00

Der lukkes op for den store godtepose af bizarre og morsomme seksuelle spændinger mellem mennesker i ny underholdende novellesamling af Sven Holm.

Parforhold i dagens Danmark er på programmet i Sven Holm seneste novellesamling ”Midt i den blanke nat”. I ti noveller beskriver han de erotiske spændinger og grænser mellem mennesker, der er til for at blive overholdt og overskredet. Ganske som forsiden antyder med sine falloslignende høstakke i snorlige rækker kastende uhyggelige skygger, er der mere på færde i novellerne end det trivielle trygge parforhold. Der er noget påtrængende under overfladen, som vil ud. Det er de forbudte og til tider bizarre drifter, der trænger sig på.

I novellen ”Rosensælgeren” er et par på ferie i Napoli, hvor manden mod betaling pisker en bengalesisk blomstersælgers ryg til blods mens konen er i operaen. I ”En headhunters divan” kan Freja og Felix fra køkkenvinduet følge med i underboens forspil og erobring af en ny kvinde hver aften på sin divan til stor ophidselse for dem selv.

Novellerne er underholdende mere end pirrende og printer et tydeligt visuelt billede på nethinden af sceneriet. Sproget er ikke romantisk men råt, ærligt og ”kødeligt”. Nogle noveller er ligetil og direkte i deres sprog og fremdrift. Andre er mere absurde og bibeholder underholdningsværdien med det uventede og overraskende i handlingsforløbet. Men der er også andet end blussende lyster i novellesamlingen. I ”Midt i den blanke nat” bliver det en smule uhyggeligt da en fremmed underlig mand banker på døren til det øde svenske sommerhus, hvor et par er på romantisk hyggeweekend.

Sven Holm kan også være hylemorsom midt i alt liderligheden: ”Jeg har altid været vild med kvinder, der arbejder på rejsebureau. De er saglige, venlige og liderlige på en lidt bearnaiseagtig måde.” Optrinet er fra novellen ”MMS fra hr. Tukusaki” om et par, der dyrker sex seks uger i rap og bagefter aftaler at udvise afholdenhed. Novellen bliver mere og mere absurd men også morsom efterhånden som den mandlige hovedpersons lem fremmedgøres og forvandler sig til Camilles japanske chef, som får gentagne kærlige behandlinger.

Midt i den blanke nat af Sven Holm
Gyldendal, 2011, 246 sider

Boganmeldelse: Sameland

2011-06-30T02:36:00.002-05:00

Find dit indre rensdyr i Sameland, hvor Roy og Leif byder velkommen med joiken, lavvuer, vodka, åndemaneri og lejrbål.

Roy og Leif er venner, arbejder ved postvæsenet og er altid på udkig efter en ny forretningside, der kan gøre dem rige ved mindst mulig indsats. De får ideen at starte en forlystelsespark for intetanende turister, hvor man kan komme i kontakt med sit indre rensdyr og leve som same i et døgn. Selvfølgelig har ingen af dem begreb om hvad samekultur er, og snart er eventyret skudt i gang.

Handlingen finder sted i og omkring Kirkenes i grænselandet mellem Norge og Finland. Udkantsnorges kultur og udfordringer berøres på humoristisk vis, herunder forholdet mellem samere, nordmænd og finnere. Hovden portrætterer et til tider trist samfund, der er gået i stå, og hvor man må gribe chancen når og hvis den overhovedet byder sig. Der køres på med fordomme og clicheer: blåøjede turister, fulde finnere, hævntørstige samer, arbejdsløse nordmænd, et oplevelsessamfund der prostituerer sig selv i jagten på profit osv.

Det hele går (selvfølgelig) op i hat og briller for Roy og Leif og det samme kunne man fristes til at sige om romanens handlingsforløb, som er den ene absurde hændelse efter den anden uden meget til at binde historien ordentligt sammen. Personskildringerne er ensidige og minder for meget om hinanden i beskrivelsen - jeg havde til tider svært ved at skelne de forskellige personer fra hinanden på grund af manglende dybde i karakteristikken.

Sameland har nogle fællesnævnere med landsfællen Erlend Loes forfatterskab: rodløse mænd, absurd humor, et indblik i norsk kultur og en samfundskritisk holdning skjult mellem linjerne. Ved sammenligning taber Hovden med flere længder til Erlend Loe. Hvor Loe er lavmælt morsom og finurlig i sit sprog, ender Hovdens krampagtige forsøg på at levere absurd humor i en lang række platheder med laveste fællesnævner. Det hele er bare for eksplicit og uskønt.

Der ér ansatser til ”god værkstedshumor” i ’Sameland’ og forlægget er godt tænkt men det halter med udførelsen. Dette er Hovdens debut og lad os håbe at han finder melodien i sin næste roman.

I bogen er der til lejligheden opfundet spillet ”Find dit indre rensdyr” og ligeledes er PR-siden sameland.net at finde på nettet.

Anbefalingen findes også på www.litteratursiden.dk

Boganmeldelse: Gudfar

2011-06-11T13:33:00.004-05:00

Original, hjertevarm og sørgmunter familiehistorie om bikeren Uffe fra M. C. Spitfire, nazi-bageren Tenna og autonome Petring.

Hvis man giver sig tid til at kigge efter, har alle mennesker en spændende livshistorie! I 'Gudfar' får man lige præcis den følelse, at man er givet en unik chance for at se ind i et andet menneskes liv. Dy Plambeck gør det fremragende!

Det er 70'erne på det årlige 4ever2wheel-træf, hvor Uffe og hans motorcykelklub M. C. Spitfire boller kællinger, ryger pot, drikker og pisser om kap og slås mod den rivaliserende bikerklub.

Historien springer herefter til Uffes barndom i 50'erne og 60'erne med faren Poul, hvor moren Tenna forlod dem, da Uffe som spæd. En tryg barndom og et tæt forhold far og søn imellem, men da Poul opdager, at Uffe er med i bikergruppen, smides han ud hjemmefra.

I romanens anden del er tiden omkring 2. verdenskrig, hvor smukke dragende Tenna sælger brød til tyskerne. Efter krigen fængsles hun i flere år for landsforræderi, et ophold der forandrer hende. Efter frisættelsen får hun arbejde på en bodega, omgås forskellige mænd fragmentarisk (bl.a. Ordrupbanens store sprinterstjerne Erik-Frank), men ender med at blive gravid med Poul.

Efter Pouls død og i savnet efter en familie opsøger Uffe som 32-årig Tenna og flytter ind hos hende. Nabokonen har en datter (Petring), som Uffe på papiret bliver gudfar for og i virkeligheden en rigtig far for. Og her slutter romanen i 2007, hvor Petring er blevet voksen og kaster med brosten på Nørrebro. Uffe giver hende selvfølgelig et knojern!

Dy Plambeck fortæller en original og usentimental familiehistorie med humor og glimt i øjet. En historie om en på ydersiden hård mand, men blød som smør indeni, om afsavn og familiebånd. Det er både herlige barndomsminder, men også triste stunder, og det hele serveres i en usentimental nøgtern tone og med et anderledes uforudsigeligt handlingsforløb. De ”ærlige” personskildringer, hvor der ikke er pyntet på herligheden gør, at man knuselsker dem alle sammen.

Jeg følte mig hensat til et ”John Irvingsk miljø” med fantastiske miljøer og interessante personligheder. En af de læseoplevelser der er svær at ryste af sig. Romanen er lille og lidet opsigtsvækkende af format, men på de indre linjer er den ret så fantastisk!

Anmeldelsen kan også ses på www.litteratursiden.dk

Gudfar af Dy Plambeck
Gyldendal, 2011, 170 sider.

Boganmeldelse: Bølgerne

2011-06-11T13:30:00.002-05:00

Usædvanlig lyrisk fortælling om en gruppe venner der holder sammen livet igennem – oplevet gennem indre monologer og uden ydre handling.

Seks venner (tre piger og tre drenge) knytter venskab fra den tidlige barndom og følges livet igennem. De observerer hinanden, spejler sig i hinanden og forsøger at finde sig selv, indpasse sig i livet og i hakkeordenen. Det er meningsløst for ikke at sige umuligt at beskrive et egentligt handlingsforløb, da det er personernes indre følelsesliv, der ”udgør” handlingen.

Historien er blottet for ydre handling og alt opleves gennem de seks personers bevidsthedsstrømme af tanker og følelser, som springer hid og did i skønsom tilfældighed. De forskellige indre stemmer er til tider svære at skelne fra hinanden, men Woolf hjælper læseren på vej ved at starte hver indre monolog med at nævne "tænkerens" navn: ”Jeg ser en bleggul flise”,sagde Susan, ”der breder sig ud til den støder på en lilla stribe”. De skiftende synsvinkler belyser de samme situationer og deres indbyrdes forhold til hinanden flerdimensionelt – det er øjet som ser, der afgør hvad der er sandt.

Det føles til tider som der er tale om én og samme bevidsthedsstrøm og person, som her hvor Bernard tænker ”Jeg ved heller aldrig, om jeg er mand eller kvinde, Bernard eller Neville, Louis, Susan, Jinny eller Rhoda – så mærkelig er den enes forbindelse med den anden”. Virginia Woolf er kendt og anerkendt for sin skrivestil ”stream of consciousness”, og ’Bølgerne’ må siges at være et absolut nådesløst eksempel på denne teknik.

Naturen har en fremtrædende rolle og beskrives idyllisk. Den både lever sit eget liv (beskrevet i særskilte kapitler), men er en endnu større del af personernes indre sindsstemninger. Naturskildringer med bølger og vand gennemstrømmer hele romanen. Bølger, der som sanseindtryk ruller frem og tilbage i personernes indre og giver os læsere den samme duvende konstante følelse i læseoplevelsen.

Det er den til dato mest usædvanlige og svære læseoplevelse, jeg har været ude for! Fraværet af ydre handling og dialog. Tankestrømme, der virker kunstige og gammeldags men også sært realistiske i deres fantasifuldhed og manglende kronologi. Den lettere kvalmende idyliseren af naturen er pinagtig. ’Bølgerne’ er interessant som et litterært eksperiment i yderste konsekvens. Én lang sanseoplevelse og yderst original. Til forståelse af romanen er der et glimrende forord af Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Bølgerne af Virginia Woolf
Rosinante, 2011, 222 sider.

Boganmeldelse: Hovedløs sommer

2011-05-27T03:14:00.003-05:00

Overraskende ny roman fra Erling Jepsen i gotisk horrorstil om en skilsmissefamilies sommerferie på landet, hvor skeletterne vælter op af jorden.

Familien bestående af separerede mor, 14-årige Emilie og lillebror tilbringer sommeren over i et hus på landet. En nat får de en ubuden gæst i haven, som dog snart bliver en ven af huset og uden videre spekulationer får 22-årige Anders lov at flytte ind mod at få styr på den utæmmede have omkring huset. Et Menage a trois begynder mellem den opmærksomhedshungrende mor, den forelskede datter og Anders.

Fortælleren er Emilie, som laver uhyggelige (gotiske) collager, der giver lillebror mareridt om natten og får ham til at se ting udenfor vinduerne om natten, som ingen andre kan se. I takt med at Anders viser sit sande psykotiske jeg, begynder der at ske uhyggelige ting omkring familien, og romanen udvikler sig til en rigtig omgang blod og splatter.

Emilie er hovedløs og naiv i sin tilbedelse af Anders men værre er det at moren i sin ensomhed og i behovet for mandlig opmærksomhed tilsidesætter al sund fornuft. Emilie er den voksne og fornuftige, der må tage sig af den utrygge lillebror, når moren ikke orker det, og her kredser romanen om forældres svigt. Erling Jepsen er rigtigt god til at skildre en teenagers dilemma i at være fanget mellem to separerede forældre. Dertil er det et realistisk billede på en teenagers følelser omkring en irriterende lillebror, veninder og den spirende seksuelle interesse for det modsatte køn.

Romanen holder spændingen hele vejen, mest fordi man længe er i tvivl om det kun er i Emilies fantasi, at genfærdene rumsterer og måske blot symboler på hendes sindstilstand: >>”Du skildrer ikke virkeligheden, som den er,” siger han, ”men sådan, som du føler den er”.<< Det tager dog alt for længe (totredjedele inde i bogen), før romanen for alvor slår over i den surrealistiske og uhyggelige genre.

Erling Jepsen har begået en roman i den gotiske horror genre, en litterær genre der kombinerer uhygge og romantik. En noget anderledes overraskende roman end hvad man kunne forvente fra Erling Jepsen. Det kunne lige så vel have været en ungdomsroman. Emner som familie og opvækst er til stede som i hans tidligere forfatterskab men her med en makaber drejning.

Hovedløs sommer af Erling Jepsen
People's Press, 2011, 245 sider.

Projekt chili - del II

2011-05-07T09:27:00.005-05:00

Trekvart år senere står det således til med mine hjemmedyrkede chiliplanter. De har det godt:

Der var dog en krise i løbet af vinteren, hvor de muligvis ikke fik nok lys. De var lige ved at stå af! Og så kom der en periode hvor små irriterende fluer havde fattet kærlighed for planterne. Det eneste jeg gjorde var at flytte dem til et andet rum - og ikke inviterede fluerne med :-) Det hjalp!

Det bliver spændende hvornår planterne kommer til at bære "frugt". Tror de er for små endnu så måske jeg skal vente helt til næste år?!

Lakrids creme brulee i selskab med jordbær med hvid chokolade og lakridsdrys

2011-05-06T09:58:00.011-05:00

Perfekt kombination hvis jeg selv må sige det... Er allerede blevet en favoritdessert i mit køkken!

Lakrids creme brulee i selskab med jordbær med hvid chokolade og lakridsdrys
(4-5 personer)

Lakrids creme brulle:
5 dl piskefløde
4 pasteuriserede æggeblommer
75 g sukker
1 tsk rå lakridspulver
Rørsukker til "låget"

Jordbær med hvid chokolade og lakriddrys:
1 bakke flotte store jordbær
100-150 gram hvid chokolade
Rå lakridspulver

Hæld fløden i en tykbundet gryde og varm den op til kogepunktet. Skru ned for varmen så fløden ikke koger. Pisk sukker og æg skummende og hæld den i fløden mens der piskes godt. Tilsæt lakridspulveret. Fortsæt med at røre til massen er tyknet. Hvis det går lidt langsomt kan der skrues op for varmen igen (men det må ikke bulderkoge).
Hæld massen i 4-5 ramekiner/små ovnfaste skåle. Lad den stå til boblerne har lagt sig lidt.
Bages i vandbad i ovnen ved 140 grader i 40-50 minutter til massen føles fast men ikke helt gennembagt. Afkøl skålene på køkkenbordet og sæt dem herefter på køl med film over i nogle timer.
Ved servering drysses et jævnt tyndt lag rørsukker over creme bruleen og karamelisér dem med en bunsenbrænder.

Vask jordbærrene og lad dem dryppe af på køkkenrulle. Lad toppen blive siddende. Chokoladen smeltes i vandbad. Dyp jordbærrene i chokoladen og sæt dem på et stykke bagepapir, hvorefter de drysses med lakridspulver.

Boganmeldelse: Kvinden der rystede

2011-05-02T11:26:00.003-05:00

I essayistisk form beretter den verdensberømte forfatter Siri Hustvedt om sine uforklarlige rystelser, der starter under en mindetale for faderen.

”Hvem er vi i det hele taget? Hvad ved jeg egentlig om mig selv? Min historie har ført mig fra de klassiske grækere til nutiden, ind og ud af teorier og tanker der er baseret på forskellige verdensanskuelser. Hvad er krop og hvad er sind?”

To år efter sin fars død holder Siri Hustvedt en mindetale. Under talen begynder hele hendes krop ukontrolleret at ryste men hun er i stand til at fuldføre talen med klar og fast stemme. Rystelserne fortsætter sidenhen hver gang hun skal tale i offentligheden. Hun har lidt af migræne siden barndommen men det lader ikke til at være der svaret skal findes. Lægerne kan ikke stille en diagnose, og det afføder hos Hustvedt et ønske om at dykke ned i psykologers, lægers, filosoffers og store tænkeres tanker om alverdens neurologiske og psykiske sygdomme. En personlig belysning af om der er en sammenhæng mellem ånd og materiale, krop og sind.

Fortællingen er skrevet i essayform og med selvbiografiske elementer. Udgangspunktet er Hustvedts egen uforklarlige lidelse men primært kredser forfatteren om at præsentere diverse neurologiske og psykiske lidelser krydret med uforklarlige hændelser/fænomener og sygehistorier hos andre mennesker. Der stilles flere spørgsmål end der gives svar.

Der er ingen kapitelinddelinger og der bruges fagudtryk fra lægevidenskaben og psykologiens verden i stor stil. Det gør det til en hård nyser at komme igennem. Jeg mistede flere gange koncentrationen på grund af essayets monotone struktur og det svære sprog. Hustvedt er en meget velformuleret skønlitterær forfatter og dette essay er bestemt ikke dårligt formuleret, ej heller uinteressant objektivt set.

Jeg har grublet over hvem målgruppen for denne fortælling kan være, hvem der kan fatte interesse for emnet. Der er ikke meget af Hustvedts eget privatliv eller ægteskabet med den berømte forfatter Paul Auster, hvis læseren har en forventning om det. Hendes arbejde som forfatter berøres kun let et par steder. Historien vil appellere til en smal læserskare og vil nok mestendels vække glæde hos læsere med stor interesse for psykologi og den filosofiske fremstilling af samspillet mellem krop og sjæl eller hardcore Hustvedt-fans.

Kvinden der rystede eller Historien om mine nerver af Siri Hustvedt
Per Kofod, 2010, 252 sider.
Oversat fra engelsk “The shaking woman” af Rasmus Hastrup.

Boganmeldelse: Sagens natur

2011-04-27T03:49:00.002-05:00

Den smarte jetset advokat Mortens liv rystes af morens forestående død, hvilket kaster Morten ud i en eksistentiel krise dulmet med et massivt misbrug.

Det kører for Morten. Han er advokat, lever et jetsetliv, har en smuk kæreste, en hurtig bil og er netop ved at lande en afgørende handel for sit firma. Hans levemotto er ”vælg med hjernen, ikke med hjertet”. Men som en ridse i glansbilledet ligger Mortens elskede mor for døden.

For at få det hele til at glide lidt nemmere i en presset tid kører Morten et par baner, går på værtshus og kommer i lag med suspekte mænd og kvinder. Alkoholforbruget stiger i takt med speedometeret i bilen. Og et seksuelt misbrug følger også med.

Morens forestående død lukker op for en pose af undertrykte følelser. En far der lukkede Morten inde i rummet under trappen i barndomshjemmet og spørgsmålet om moren vidste det. Om Mortens overforbrug som har resulteret i bundløs gæld. Om kæresten der overvejer at forlade ham. Om hans højtelskede mor, der skal forlade ham. Om kampen for at blive på toppen i gamet. Uden at afsløre eksplicit hvad det hele ender med, så forlader vi Morten, hvor han rent faktisk forsøger at stå af ræset.
Sagens natur er en brutal, eksplicit beskrevet roman om en mands psykiske sammenbrud. Det er forfatterens debutroman og med en baggrund som jurist, virker det som et pålideligt billede af advokatmiljøet. Sproget og jargonen matcher romanens miljø med sit glatte og overfladiske sprog.

Psykologiske romaner deler sig i min optik groft sagt i to grupper: de dybdeborende realistiske psykologiske portrætter og de mere letlæste overfladiske psykologiske thrillers med spænding som drivkraft. Sagens natur er en skønsom blanding af begge typer.
Den beskriver en mands deroute lidt for klicheagtigt og formår ikke helt at komme helt ned i de mørkeste kroge af Mortens sind, blandt andet barndommen med farens psykiske tortur.
Omvendt sker der mange uforudsete og spændende drejninger i historien, ikke mindst i slutningen og den blev læst i et væk. Det er ikke en roman der går over i historien i perlerækken af misbrugs- og psykologiske romaner. Det er den for overfladisk og letlæst til. Læs den hvis du vil have noget spændende sommerferielæsning med tempo og provokation.

Sagens natur af Peter J. Haugstrup
Mrs. Robinson, 2011, 228 sider.

Mexicansk kanelkage

2011-04-16T15:36:00.005-05:00

Mexicansk kanelkage

Denne banankage er bare himmelsk - prøv den og du vil aldrig lave andre banankager mere! Smager fantastisk til en kop kaffe!

130 g. chokoladespåner
150 g. brun farin
2 tsk. stødt kanel
100 g. blødt smør
150 g. sukker
1 stort æg
2 moste bananer
2 spsk. crème fraiche (jeg brugte yoghurt)
1 spsk. fløde
200 g. mel
¾ tsk. bagepulver
¾ tsk. natron
½ tsk. salt

Sæt ovnen på 175 grader og smør en kageform (helst i størrelsen 21x21x5).
Bland chokoladespåner, brun farin og kanel i en lille skål og stil det til side.
Pisk smør, sukker og æg med en håndpisker, indtil det er luftigt. Rør de moste bananer, crème fraiche og fløde i. Tilsæt nu mel, bagepulver, natron og salt mens du rører stille i dejen.
Hæld nu lidt mere end halvdelen af dejen i bunden af formen. Drys med halvdelen af kaneldrysset. Fordel forsigtigt resten af dejen henover laget og slut af med det sidste kaneldrys.
Bag kagen i ovnen i 35 – 40 min. eller indtil der ikke hænger noget fast på en kødnål.

~~ Jeg synes personligt der er lidt for meget chokolade og kaneldrys (farin) i kagen - det kan der kan godt skæres lidt ned på uden at den bliver dårligere af den grund ~~

Opskriften er fundet her.

Svampe med mascarpone og chorizo

2011-04-16T13:32:00.003-05:00

Svampe med mascarpone og chorizo

12 store portobellosvampe eller 20 store champignons
200 gram mascarpone
10 stilke bredbladet persille
2 fed hvidløg
salt og peber
saft af en halv citron
25 gram smør
Parmesan
Tilbehør: bredbladet persille, chorizo i skiver og groft brød

Opvarm ovnen til 225 grader.
Rens svampe og fjern stokken. Brun dem kort ved høj varme i smør på en pande. Lad dem afkøle lidt.
Rør mascarpone med hakket persille, knust hvidløg, salt/peber og citronsaft.
Hæld fyldet i svampene, læg dem i et ildfast fad og riv lidt parmesan over.
Grilles i 5 minutter.
Lad svampene afkøle lidt før de anrettes på et fad med masser af bredbladet persillestilke og med chorizoskiver langs kanten.

Lækker som forret eller som del af et tapasmåltid.

Lakseruller med peberrod, ruccola og pinjekerner

2011-04-16T13:23:00.003-05:00

Lakseruller med peberrod, ruccola og pinjekerner

Tortillas
Flødeost natural
Ruccola
Røget laks i skiver
Revet peberrod
Ristede pinjekerner

Smør tortillas med et tyndt lag flødeost. Læg skiver af laks over. Drys med ristede pinjekerner og lidt (!) revet peberrod. Til sidst ruccola over. Rulles stramt.

Til frokost (hel) eller som appetizer/forret (skåret i mundrette skiver).

Fantastisk IPA

2011-04-15T10:15:00.007-05:00

Den - indtil videre - bedste IPA jeg har smagt! Rise Premium India Pale Ale fra Rise bryggeri.

Boganmeldelse: Sorg og camping

2011-03-30T09:34:00.009-05:00

Hverdagens stille drama i udkantsdanmark om ulykkelige ægteskaber, hverdagens trummerum … og en smule camping.

Første scene: En efterlysning af den 32-årige kvinde Gunnhildur, der er sporløst forsvundet.

Anden scene: Marianne er i gang med et nisselandskab og forberedelser til Jørgens fødselsdag imens hun tænker tilbage på en sommerferie på en campingplads med svogeren Thomas og Gunnhildur, hvor Marianne fik digtsamlingen ”City slang” af svigerinden og blev så underligt rørt. Jørgen synes egentlig han har et godt ægteskab med Marianne men kæmper for at redde sin købmandsbutik fra konkurs.
Tredje scene: Jannie lader tankerne vandre tilbage til en afsluttet affære med den gifte Lauritz (Jørgens barndomsven), mens hun tilbereder brændende kærlighed til sin invaliderede mor, der bor lige ved siden af købmandsbutikken, hvor Jannie arbejder.

Stedet er Løkke ved Ringkøbing en iskold novemberdag i 1985. Historien fortælles på skift af de forskellige personer i løbet af én dag med flashbacks tilbage i tiden og arbejder sig langsomt hen imod klimakset, fødselsdagsfesten.
En roman der vækker mange forskellige følelser hos læseren: en trækken på smilebåndet over 80er-nostalgien (Kir Royal, buksedragter og Kød i mørke), neglebideri ved tanken om Gunnhildurs forsvinden og utilpashed ved tanken om uvidende Jannies forestående møde med Lauritz og hans kone til fødselsdagen.

Lone Hørslev har et gudbenådet talent for at beskrive hverdagens (mangel på) dramatik og rutiner på en så realistisk måde, at kartoffelskrælning bliver en spændende oplevelse, der samtidig (måske) afslører noget om personernes sindstilstand. Det samme gør en række absurde drømme hos personerne, som er indflettet. Der er dynamik og udvikling med skiftende fortællestemmer, der belyser de samme problemstillinger. Det hele er så realistisk beskrevet, at man er fluen på væggen.

Er det lykken at være en fri fugl eller findes den i hverdagens trygge konformitet? Er det lykken at bo i Løkke eller nærmere en løkke om halsen? Lever de alle på en løgn?: ”om hvordan familien i middelklassen frivilligt enes om en illusion af sammenhold, hygge og varme, og også selvom alle godt ved at det netop er en illusion. Ren facade”. Gunnhildur, Marianne og Jannie er alle ulykkelige i kærligheden eller mangel på samme og ingen er rigtigt der i livet, hvor de ønsker at være. De tre kvinder vælger hver især tre forskellige udveje, læs selv hvilke!

Anmeldelsen kan også læses på www.litteratursiden.dk

Sorg og camping af Lone Hørslev
C&K Forlag, 2011, 240 sider.

knæk knæk knæk

2011-03-20T10:19:00.006-05:00

Super lækre knækbrød (jeg ikke selv kan tage æren for).

Lige efter de kom ud af ovnen, kunne jeg ikke dy mig ... og foråd mig i dem :-) De er virkelig lækre, nemme at lave og fuld af sunde kerner (godt til et mellemmåltid). Jeg vil klart anbefale at tilsætte ost som det foreslås i opskriften, da det lige giver det sidste pift. Hvis man puttede måske 2-3 håndfulde ost i, kunne de udemærket gå som velkomstsnak til fx en kold øl tænker jeg.

Malles knækkerier
ca. 25 stk.
1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
3½ dl hvedemel
2 dl vand
1 1/4 dl smagsneutral olie
1 tsk bagepulver
2½ tsk groft salt
Evt: en god håndfuld reven ost (jeg brugte rød primadonna)

Rør alle ingredienser sammen. Dej dejen i 2 portioner. Hver portion rulles ud mellem to lag bagepapir. Fjern det øverste lag og skær dejen i den størrelse, man ønsker knækbrødet skal have. Bag knækbrødet ved 200 grader i 15-20 minutter til det er gyldent. Del knækbrødet i de forskårne stykker og lad dem afkøle på rist.

Opskriften er fra kogebogen "Greven, kammerjunken og den dragende citronmåne" af Sif Orellana.

Boganmeldelse: Det hvide kvarter

2011-03-06T10:25:00.005-06:00

Noget overnaturligt og skræmmende presser sig uundgåeligt på og truer beboernes trygge, vante tilværelse i det hvide kvarter. Den bedste danske novellesamling jeg har læst i flere år!

Charlotte Weitze har begået noget af en fantastisk novellesamling! Otte medrivende noveller, som alle er skarpt formuleret og sært uhyggelige. Charlotte Weitze er cand.mag i folkloristik, hvilket hun kombinerer i en genial blanding af mytologi, eventyr og det moderne liv.

Det hvide kvarter er et typisk villakvarter med huse, almindelige beboere og naturen tæt ved. Naturen og det overnaturlige spiller en foruroligende rolle i alle novellerne og influerer på eller drager hovedpersonerne til sig. Mosen lurer i udkanten af villakvarteret som en magnet og suger personerne ud af deres vante og trygge rammer og ind i det ukendte. Forfatteren fortæller i et interview at mange ønsker at vokse op i udkanten af en by og med naturen tæt ved. Indenfor folklore er det på grænsen mellem by og natur, at dæmonerne og mørket lurer.

Det starter umiddelbart almindeligt men snart begynder sære ting at ske. Naturen og overnaturlige fænomener tager magten over personerne. Det der umiddelbart på overfladen virker uhyggeligt og urealistisk i novellene, er på et andet plan blot symboler på en personlig og nødvendig udviklingsfase hos personerne, hvor man konfronteres med ens drifter, ønsker, angst og hemmeligheder.

Tanja og Søren bor i villakvarteret og arbejder på at få et barn. Tanja føder en datter og samtidig begynder Søren at fodre et ulvelignende dyr, han har set nede ved mosen. Dyret bliver mere og mere farligt og krævende at fodre i takt med at Tanja i en zombielignende tilstand kæmper for at klare sig igennem rollen som nybagt mor.

Leonoras og Mads sidste barn flyver fra reden. En rosentjørnebusk, som parret har forsøgt at fjerne, vokser udenfor huset og Leonora kommer til at stikke sig på en torn. Snart begynder der er at komme noget gråhvidt ud gennem huden på hende og hun begynder at skælle. Hendes krop er snart dækket af fjer og hun skjuler flovt sin tilstand for Mads og begynder dermed langsomt at forsvinde.

Jeg kan ikke få armene ned af begejstring over denne fantastisk velskrevne og stemningsmættede novellesamling. Novellerne er stærkt vanedannende, spændende at analysere og bør nydes i otte mundrette bider … en ad gangen!

(anmeldelsen er også publiceret på www.litteratursiden.dk)

Det hvide kvarter af Charlotte Weitze
Samleren, 2011, 154 sider.

Boganmeldelse: Det du mister

2011-03-02T14:59:00.005-06:00

Socialrealistik provinsdrama om et landbrug og ægteskab på retur. Lisbeth Brun er velsignet med en fantastisk fortællestemme og rammer lige i øjet i portrætteringen af et ganske almindeligt kvindeliv.

En nats uforsigtige udskejelser resulterer for Marie i en uventet graviditet. Året er 1961 og det er ikke nemt for en enlig mor at skabe sig en tilværelse. Med sin lille søn Ole og en ny graviditet undervejs får Marie til alt held plads som husholderske på et svinelandbrug nær Løgstør. Hun bliver snart herefter gift med gårdens ejer Villy, som også accepterer Ole. Hendes andet barn vil Villy dog ikke være ved og hun må lige efter fødslen bortadoptere pigen mod sin vilje.

Marie lever i mange år på en løgn ved tanken om, at det hun mistede ikke var så tungtvejende, som det hun fik: en ægtemand og en gård. Men tvivlen begynder alligevel at gnave med tiden i takt med at landbruget får sværere kår og ægteskabet forbliver lidenskabsløst, og Marie må midsvejs i livet konfrontere sig med sine til- og fravalg. Dét er livsbekræftende læsning!

Romanens altoverskyggende trumf er skildringen af Maries udvikling. Som ung er Marie optimistisk indstillet på livet: “Hun vil være sådan en, som ikke tager tingene så tungt, og som alle kan lide. Marie tror stadig man kan blive den man vil. Man skal bare forandre sin stemme så følger resten med”. Hun må dog senere i livet sande at: “Tingene er bare sket. En mand spurgte om hun ville danse. En anden om hun ville med ud på stranden. En tredje om hun kunne tænke sig at blive.” Romanens tematik synes at ville skildre de bevidste til- og fravalg og tilfældighederne, som former et liv.

Lisbeth Brun er eminent til at skabe et troværdigt kvindeportræt; en kvinde karikteriseret med alle sine fejl og mangler, som læseren ikke nødvendigvis behøver at holde af. Det bliver et ærligt portræt, som er svært at ryste af sig. Bruns sans for blot at antyde og insinuere situationer og stemninger er med til at underbygge oplevelsen af at opfatte og opleve alt gennem hovedpersonen.

“Det du mister” er en selvstændig fortsættelse af Lisbeth Bruns “Vejs Ende” (udgivet i 2006), som tidsmæssigt finder sted langt senere og med en anden hovedperson. Begge romaner udspiller sig i samme geografiske område og med nogle få personer som gengangere.

(Anmeldelsen er også publiceret på www.litteratursiden.dk)

“Det du mister “af Lisbeth Brun
Gyldendal, 2011, 292 sider.

Indisk mad

2011-02-07T09:11:00.004-06:00

Kan anbefale alle der elsker indisk mad og ikke er bange for selv at prøve kræfter med landets kulinariske oplevelser at blive inspireret på min ven Edwards opskriftside. Han er super dygtig til at lave indisk mad og det smager suverænt!

Desværre har vi ikke nogen indiske restauranter i Aalborg, så det kan jo få en eller anden ud af starthullerne... Jeg har selv lavet flere af retterne på sitet (og har en rigtig god engelsk kogebog om indisk mad). Det er slet ikke så svært som man måske skulle tro... så længe råvarerne er gode (dvs. krydderierne og mængderne).

Da opskrifterne er på engelsk kan det godt betale sig at investere i nogle måleinstrumenter, der svarer til de engelske mål. Og ved at bruge samme måleinstrument hver gang, får man også et godt resultat HVER GANG :-)

God fornøjelse!

Boganmeldelse: Kort fortalt

2011-01-03T04:15:00.004-06:00

Et skønlitterært skatkammer bestående af danske noveller fra det seneste årti fortalt af Danmarks ypperste forfattere.

”Kort fortalt” repræsenterer et bredt udsnit af velskrevne danske noveller det seneste årti og er et bekendtskab med mange forskellige litterære stemmer. Det er fin indgang til at stifte bekendtskab med forskellige danske forfattere og deres skrivestil. De 34 noveller (tidligere udgivet i diverse novellesamlinger) kommer vidt omkring i miljø og personskildringer; Jacob Ejersbo skildrer misbrugsmiljøet, Helle Helle og Ida Jessen livet i provinsen, Marina Cecilie Roné og Laila Ingrid Rasmussen det at være barn osv.

Det særlige og skønne ved noveller som fortælleform er det fortættede og indrammede univers, forfatteren præsenterer læseren for. Der er tænkt over ordene og personskildringen eller tematikken står skarpt frem. Nogle af novellerne i ”Kort fortalt” er lige ud af landevejen mens andre noveller er bygget op omkring uventede sære hændelser. Personligt synes jeg sidstnævnte type noveller generelt er mest interessante og udfordrende at læse. Et glimrende eksempel er Jens Blendstrups tragikomiske ”Tyngde” om en mand, der bogstavelig talt vil tynge sin usædvanligt lykkelige kæreste ned. En anden novelle er Hans Otto Jørgensens ”Jens Thorstensens andet liv”, som handler om en mand der skjuler, at han har et barn indeni sig. ”Nørreport” af Katrine Marie Guldager er en forvirrende historie med skiftende synsvinkler om forskellige forbipasserendes tilfældige og kortvarige møde.

Novellerne præsenteres kronologisk hen over de sidste 10 år men der er i øvrigt ingen sammenhæng eller tematik mellem de forskellige noveller. Novellesamlingens redaktører Nanna Mogensen og Klaus Rothstein (begge kendt som studieværter på DR's litteraturmagasin, Skønlitteratur på P1) kommer i et opsamlende kapitel til sidst i værket med en litteraturhistorisk gennemgang af novellen som genre og dens tematik de seneste 10 år, og der er også lidt hjælp at hente her til at forstå værkets noveller bedre. Alt efter temperament kunne det måske endda være en fordel at starte med dette kapitel.

”Kort fortalt”. Danske noveller 2000-2010”
Redigeret af Nanna Mogensen, Klaus Rothstein
Tiderne skifter, 2010, 338 sider.

Boganmeldelse: Frognerfisser

2010-12-06T14:21:00.003-06:00

Stoffer i endeløse baner, grænseløs sex og alkoholindtag er hverdagskost for Frogner-tøserne Billie og Susy, når de ruller sig ud i ny norsk misbrugsroman.

Billie og Susy har været veninder i velhaverkvarteret Frogner i Oslo fra barnsben. Bogen starter med Susy’s begravelse og er et tilbageblik på et udsvævende liv med alkohol, stoffer og sex gennem næsten tre årtier. Veninderne begynder i en tidlig alder at eksperimentere og indgår en pagt om ikke at blive som alle andre. Det bliver et liv med misbrug og en tilværelse, der er langt fra det glamourøse liv, andre mennesker lever på Frogner. Billie er fortælleren, mor til to og med et forskruet syn på sig selv, kærligheden og moderrollen. Hun forsøger flere gange at kvitte misbruget, men når virkeligheden og tømmermændene indfinder sig, falder hun i igen. Hele tilværelsen går i ring: rusen, efterveerne, fortrydelse og forfra igen.

Skrivestilen og stemningen i romanen er som ”en misbrugers bekendelser”: en lang monolog om hvor, hvem og hvordan det seneste fix eller den seneste sexoplevelse fandt sted. Det bliver en uendelig opremsning af monotone begivenheder og hvad hovedpersonernes får af op- og nedture af deres fix, ja det snydes læseren for i handlingsforløbets spændingskurve.

Miljøet er ikke overbevisende beskrevet. Jovist bliver læseren præsenteret for Frogner-miljøet igennem en præsentation af diskoteker, typer af stoffer og misbrugere i miljøet, men det bliver ikke sammenhængende serveret og romanen forholder sig på intet tidspunkt til de ”almindelige Frogner-beboere” udenfor misbrugsmiljøet som kontrast til Billie og Susy’s tilværelse - alle dem, de to piger for alt i verden ikke vil ligne.

Desværre er der flere mangler, som gør ’Frognerfisser’ til en halvhjertet læseoplevelse. Hvor er Billies forældre henne alle årene? De glimrer totalt ved deres fravær. Hvor kommer pengene til misbruget fra? Billie arbejder mestendels slet ikke og der nævnes ikke noget om økonomisk støtte fra fx forældrene. Hvorfor beskrives samlivet med Billies børn slet ikke? Det springes der også let hen over. Mest undrer man sig som læser over, hvad grunden er til, at Billie og Susy er endt i deres misbrug. Alt i alt skaber det ikke et helstøbt billede af hovedpersonerne.

Til romanens forsvar skal siges, at det kan være en øjenåbner at læse om Billie og Susy’s liv, som er alt andet end hverdagskost set fra en almindelig gennemsnitsdanskers synsvinkel. Men desværre gav ’Frognerfisser’ ikke mig noget litterært kick!

Den evindelige rødkålsråkost

2010-11-08T14:29:00.005-06:00

Det her ER rødkålsråkosten over alle - fremelsket som et mix af diverse opskrifter på selvsamme! Kan nemt spises alene, men går godt med fx med frikadeller eller andebryst.

Rødkålsråkost med feta, mandler og tranebær

4 personer

500 gram rødkål meget fintsnittet
½ løg finthakket
50 gram tørrede tranebær
75 gram mandler
200 gram ko-feta i smulder
1 tsk. salt

Dressing:
3 spsk olivenolie
3 tsk. Balsamico eddike
1 tsk. Akaciehonning

Bland rødkål, løg og tranebær. Krydr med salt.
Pisk ingredienserne til dressingen sammen og vend den med salaten.
Rist mandlerne og drys dem over salaten. Smuldr fetaen hen over til slut.

Boganmeldelse: Ulven kommer

2010-10-11T02:49:00.003-05:00

Medrivende og velskrevet familiehistorie i tiden omkring 2. verdenskrig, hvor menneskers både lyse og mørke sider er på spil.

”Ulven” er en familiehistorie i tiden før under og efter 2. verdenskrig i Køge. Historien følger flere generationer af to familier og deres bekendtskaber, hvor samlingspunktet er Leonoras mor, far og deres tre børn Henry, Leonora og Ib. På nuanceret og velskrevet maner tager Katrine Marie Guldager på sig at belyse de lyse og de mørke sider hos mennesker, som vi alle besidder i større eller mindre grad.

Mest markant kommer tematikken til udtryk hos søskendeparret, og den 11-årige Leonora ytrer allerede i bogens første linjer, at det eneste hun ønsker er at slå sin bror ihjel. Så er læseren vågen og spekulerer på bevæggrundene for hvorfor en lille pige har sådanne negative tanker. Hendes bror Henry derimod fødes uden samvittighed og læseren har allerede på forhånd taget parti med Leonora som den lyse sjæl og Henry som den mørke sjæl. Men intet menneske er rendyrket godt eller ondt.

Man møder blandt andet også de to tvillingesøstre frøken Mørk og frøken Lys, som begge bevæger sig skiftevis på den ene og den anden side af den utydelige skillelinje af hvornår man er et godt eller slet menneske. Som et efterspil til 2. verdenskrig viser den offentlige pøbel sig fra sin knapt så pæne side ved offentligt at ydmyge en af søstrene for at være tyskertøs.

Ulven er de mørke skyggesider, som familien desperat forsøger at ignorere og gemme væk på loftet i et bur. Det forbliver lidt et mysterium, hvad det er familien forsøger at skjule, og ulven refereres et par steder til morens angst.

En engel i haven, en ulv på loftet og et spøgelse i hjemmet er nogle af de sære væsener, der også befolker historien og tilfører et strejf af magisk realisme. Guldager skaber et fantasifuldt og omfangsrigt fortælleunivers med en alvidende fortæller, der dykker ned i personernes liv og tanker. Personskildringerne er nuancerede og spændende. Romanen har nogle løse ender, men det gør den desto mere original og udfordrende at læse. Dog manglede jeg mere sammenhæng mellem de forskellige hændelser og slutningen var lidt uforløst.

En virkelig god læseoplevelse, som kan anbefales til læsekredse og fans af Morten Ramsland’s ”Hundehoved”.

Ulven af Katrine Marie Guldager
Gyldendal, 2010, 288 sider.

Behøver man have fødselsdag for at lave lagkage?

2010-10-02T10:36:00.006-05:00

Svaret er nej! Hvis livet ikke er lutter lagkage, er det din egen skyld! Man kan sagtens lave lagkager hele året rundt :-)

Jeg har for nyligt købt Kathrine Klinkens udemærkede lagkagebog "Lutter lagkage" - og hvis jeg skulle vente på at nogen i nær omgangskreds havde fødselsdag, så kom jeg jo aldrig i gang med kogebogen.

Et sammenfald som jeg ser som et tegn (!) var at i kogebogen var der en chokoladelagkage med solbær. Og jeg har netop her i sommer set lyset i form af at chokolade og solbær må være to fremragende ledsagere udi syndigheder. Men jeg har ikke med mine bedste Google-evner kunne finde en chokoladekage hvor begge dele indgår - kun kager hvor der er en chokoladekage og en solbærsauce ved siden af (hvilket egentlig også lyder ret godt). Nå men tilbage til lagkager - derfor blev opskriften på Chokoladelagkage med solbær min første udfordring! Nam nam!

Behøver man have fødselsdag for at lave lagkage?

Boganmeldelse: Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt

2010-09-28T07:29:00.003-05:00

Svensk udgave af Forrest Gump, der på morsom vis tager dig med gennem verdenshistoriens højdepunkter i det 19. århundrede. Alt sammen fortalt af en ikke helt almindelig 100-årig fødselar.

Som 100-årig lever man på lånt tid og har ikke meget at miste. Så hvorfor ikke få det bedste ud af det?!

Allan fylder 100 år og gæsterne står klar til at fejre ham. En pludselig indskydelse og Allan er sprunget ud af vinduet. Målet for flugten er ikke planlagt; det må komme an på hvor langt man når med bussen for 50 kr. Ved busstationen kommer han til at stjæle en rullekuffert med et særdeles interessant indhold, og det udløser en månedlang jagt gennem Sverige af både en lokal rockergruppe og politiet. Det forhindrer dog ikke den ubekymrede Allan i at nyde turen og skabe nye forunderlige bekendtskaber.

Historien er også en rejse gennem det 19. århundredes betydeligste begivenheder og Allans livshistorie: Han kommer nærmest ved en tilfældighed til at give USA løsningen på atombomben, afvikler et mordforsøg på Winston Churchill, er spion under den kolde krig, kommer i arbejdslejr i Vladivostock, drikker dus både Harry S. Truman og formand Mao: ” ”Har Stalin forstået det alt sammen rigtigt?” sagde han. ”Du har stået på Francos side, du har bekæmpet kammerat Mao, du har… reddet livet på svinet i London, og du har lagt verdens mest dødbringende våben i hænderne på ærkekapitalisterne i USA?”.” Ikke at politik interesserer Allan, han vil bare gerne sprænge nogle broer i luften, som han siger.

Jonas Jonasson serverer det hele med et humoristisk glimt i øjet og de to fortællespor om Allans liv fungerer tilsyneladende godt side om side. Verdenshistoriens begivenheder gengives korrekt men tilsættes en del fiktion i form af den fandenivoldske Allan og står i sjov kontrast til hinanden: verdenshistoriens store begivenheder og Allans flugt fra plejehjemmet i ”rolatortempo”. Handlingsforløbene er fantasifuldt beskrevet, og det skorter ikke på absurde hændelser. Flere steder giver nutidshistorien mindelser til forfatteren Erlend Loe’s hovedperson i ”Doppler”; fx scenen hvor Allan bliver gode venner med en cirkuselefant. Det er ren ”Forrest Gump” i svensk udgave og en hyldest til friheden og at leve livet fuldt ud.

Er du blevet nysgerrig på at lære Allan at kende? Det kan jeg godt forstå! Romanen vil med garanti finde bred appel med sin ”feel good stemning” og store underholdningsværdi, og jeg tør godt spå om, at den vil være at finde under rigtig mange juletræer i år.

Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt af Jonas Jonasson
Modtryk, 2010, 372 sider
Oversat fra svensk ”Hundraåringen som klev ut genom fönstret och försvann” af Anders Johansen

Slubrende lækker Spumante

2010-09-26T12:35:00.008-05:00

Var til bryllup i weekenden og selvfølgelig var der as usual noget boblevand til bryllupskagen: Moscato Spumante - Scanavino. Smagte suverænt lækker - bedre end lignende mousserende dessertvine i samme prisklasse.

Til samme bryllup fik vi en god rødvin, som er ret så god ifht. at den er ret billig i pris: San Tiago - Carbernet Sauvignon.

Boganmeldelse: Syd for Broad

2010-09-19T13:06:00.002-05:00

Racisme, venskab, selvmord, sydamerikansk mentalitet, religion og pædofili er blot nogle af de temaer, der er på menuen i denne stærkt krydrede gumbo af en murstensroman.

Historien udfolder sig ukronologisk i tidsperioden 1969-1989 og handler om en gruppe umage venner. I 1969 møder gymnasieeleven Leo King med en religiøs familiebaggrund og en bror der begik selvmord børnehjemsbørnene Niles og Starla, tvillingeparret Sheba og Trevor på flugt fra fortiden, den sorte dreng Ike og rigmandsbørnene Fraser og Chad. På tværs af klasseskel og hudfarve kommer gruppen til at følges livet igennem og præge hinandens skæbner. Ingen slipper uskadt ud på den anden side.

I nutiden (1989) bringer Sheba gruppen sammen igen på en mission om at finde hendes aids-syge bror Trevor, som er forsvundet. Alle personerne er blevet voksne, nogle har haft mere held i livet end andre og flere er blevet par. Herefter går en intens og ikke helt ufarlig eftersøgning i gang. På sidelinjen foregår der interne intriger i gruppen og en psykopatisk person fra Sheba og Trevors fortid dukker jævnligt op for at sprede rædsel. Romanen rummer så mange skæbner og begivenheder, at det er umuligt at fortælle det hele kortfattet.

Pat Conroy giver os små hints om skelsættende hændelser undervejs, som læseren først senere får en forklaring på. Hvad der umiddelbart undervejs kan opfattes som lidt for mange jern i ilden og flere løse ender fra forfatterens side, kan vise sig at være Conroys stærkeste kort. Bagefter sidder læseren tilbage med en følelse af at have været gennem et hæsblæsende inferno (som orkanen Hugo i 1989) af fantastiske menneskeskæbner.

Conroy er god til at skabe visuelle billeder med sit sprog, og jeg sad hele tiden med en film kørende inde i hovedet. Det hele kan godt blive en smule for selvhøjtideligt og Leos karakter lidt for god til at være sand, men man skal egentlig bare læne sig tilbage og nyde ”turen”, for historien er levende, lidet rosenrød og ganske uforudsigelig.

Med sin billedlige fortællestil kan Conroy sammenlignes med den amerikanske forfatter John Irving. Begge dvæler de ved sydstaterne og kreerer fantastiske historier om menneskers (u)heldige skæbner.

Syd for Broad af Pat Conroy
Lindhardt og Ringhof, 2010, 558 sider.
Oversat fra engelsk ”South of Broad”.

Projekt chili

2010-09-18T10:42:00.004-05:00

I sommer gik jeg i gang med projekt chili - dyrkning af egne chiliplanter. Jeg er forventningsfuld men ved også at det måske er for sent på året jeg er gået i gang og at planterne nemt får meldug. Men indtil videre går det fint og de små planter gror fint her 2 måneder efter plantning.

Fremgangsmåden er simpel: plant kernerne fra almindelige "madlavnings-chilier" i muld, sæt dem lyst og vand dem når de trænger. Der vil ikke gå lang tid, før frøene begynder at spire og små grønne spirer dukker op.

Jeg vender tilbage - til foråret - for at fortælle om mit projekt har båret frugt :-)

Projekt julesnaps påbegyndt

2010-09-18T09:11:00.005-05:00

Man skal være ude i god tid, hvis man skal lave sin egen julesnaps. Ok indrømmet så er jeg i usædvanlig god tid, men jeg stod lige nogle med økologiske appelsiner, jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge til - og havde alle øvrige ingredienserne til denne fantastiske julesnaps.

Jeg har før lavet julesnaps efter denne opskrift og den bliver ret så god, hvis man vel at mærke kan lide kombinationen af kaffe, vanille og appelsin. For et par år siden nåede jeg næsten ikke engang selv at få smagt snapsen, før gæsterne havde tømt flasken - det må da siges at være en indikator for at den er god!

Den tager 40 dage at lave, og pt. er jeg ca. 2 uger inde i processen: blandingen står blot og trækker i en glasskål på køkkenbordet.

Julesnaps

1/2 fl klar Svendborg eller Brøndum
1 stang vanille
40 stk hugget sukker
40 kaffebønner
1 økologisk appelsin

Prik 40 huller i appelsinen og læg den i et glas med låg. Læg vaniliestangen, sukkeret og kaffebønner deri. Fyld op med snaps - appelsinen skal være dækket. Trækker i 40 dage. Snapsen filtreres og er klar til at blive hældt på en passende karaffel til glæde for julens gæster.

Jeg laver dobbelt portion... selvfølgelig ,-) Nej grunden er at ellers er der ikke nok væske til at dække appelsinen

Boganmeldelse: No og mig

2010-09-16T12:27:00.003-05:00

En lille fin litterær perle af en roman om det at finde sig selv, om ikke at høre til og om den første forelskelse. En fortælling alle bør unde sig selv tid til at læse.

Til en skoleopgave vælger den højt intelligente 13-årige Lou Bertinac at skrive om hjemløshed blandt unge kvinder: hun har holdt øje med en 18-årig forhutlet kvinde, der hænger ud ved Gare d’Austerlitz. Den hjemløse No indvilliger med visse betingelser i at lade sig interviewe og efter opgaven er skrevet, har Lou svært ved at slippe No igen. Et spirende venskab er begyndt.

Ligesom No af indlysende grunde har sit at slås med som hjemløs, så har Lou også en del følelsesmæssig bagage at slæbe rundt på, idet hendes forældre i flere år har lidt under det ubærlige at miste et barn. Det har efterladt moren i en komalignende tilstand og faren hjælpeløs. I deres sorg og magtesløshed mister de desværre også lidt Lou.

Som læseren måske godt kan gætte vil ske, så får Lou den ide at redde No fra hjemløshed. Stik imod alle odds går hendes forældre med til at installere No i deres hjem og snart efter begynder moren glædeligt nok at blomstre op. Men det er en sårbar og usikker konstellation for alle involverede parter.

Dette er en særdeles velskrevet fortælling om skrøbelighed, om forældre der ikke magter at tage sig af deres børn på den følelsesmæssige konto og om at føle sig hjemløs i flere betydninger. Sidstnævnte belyses fint i kontrasten mellem Lou og No, der har forskellige baggrunde og forudsætninger her i livet. Den første forelskelse og om unges måske naivistiske forsøg på at redde verden er også vedkommende temaer. Som Lous skolelærer så enkelt og fint udtrykker det: ” ”Mademoiselle Bertinac?” ”Ja?” ”Giv ikke op.” ”

Efter endt læsning sidder jeg med en klump i halsen. Delphine de Vigan har en unik evne til at bruge ordene smukt og stemningen er rørende men realistisk.

Romanen blev ved sin udgivelse et hit i Frankrig og anmelderne var begejstrede. Den er nu i gang med at blive filmatiseret. Jeg kan frygte at romanen ikke får så stor opmærksomhed som fortjent herhjemme i Danmark. Jeg kan kun give den min varmeste anbefaling.

No og mig af Delphine de Vigan
Peoples Press, 2010, 226 sider.
Oversat fra fransk af Birgit Schlifer fra ”No et moi”

Dét er smart!

2010-09-05T03:17:00.003-05:00

Begejstringen vil ingen ende tage - jeg har fundet en god løsning på at holde mine krydderurter i live i laaang tid! Tit har jeg smidt visne krydderurter fra vindueskarmen ud, da jeg enten ikke kan dosere vandmængden tilpas (basilikum) eller er væk i for mange dage ad gangen. Rosti Mepal-potterne vander krydderurterne vha. en bomuldssnor som fører vandet op i pottemulden efter behov. Man skal blot selv fylde vand på i nederste skål en gang om ugen. De fåes fra 50 kr. og i flere farver i diverse isenkrambutikker.

Hellefisk med grønne asparges og peberfrugtcreme

2010-09-04T11:59:00.004-05:00

Jeg har eksperimenteret lidt med denne forret, og nu synes jeg den er i skabet! De tre ingredienser harmonerer godt sammen: den ferske og let salte hellefisk, den søde peberfrugtcreme og de sprøde friske asparges.

Hellefisk med grønne asparges og peberfrugtcreme
(let forret til 4 personer)

200 g røget hellefisk
1 bundt grønne asparges

Peberfrugtcreme:
2 røde peberfrugter
½ tsk. sukker
1 tsk. balsamico
½ fed hvidløg
salt og peber

Peberfrugterne grilles i ovnen til de er sorte. Skinnet pilles af og kernerne fjernes, hvorefter de blendes til pure med hvidløg. Smages til med sukker, balsamico, salt og peber. Pureen skal smage sødligt og mild. Lad om muligt pureen trække i køleskabet.

Bræk enden af aspargesene og kog dem ca. 1 min i letsaltet vand. Afkøl.

Anret hellefisken som en rose på midten af tallerkenen. Placér asparges udenom og læg små dekoraktive klatter af peberfrugtpure rundt om.

Et fantastisk brød: Løgbrød

2010-09-03T16:08:00.006-05:00

Jeg er den heldige ejer af en bagemaskine! Desværre havde jeg lidt glemt at jeg havde et sådant maskineri, for med en brødmaskine bliver brødet virkelig som hvis det var købt hos bageren! Og ikke noget med klisterede fingre i bolledejen - det er jo et stort plus! Dertil er det forkælelse at kunne stå op til helt friskbagt brød!

Løgbrød er en rigtig lækker spise som tilbehør til hovedretter (fx supper her i efterårsmånederne) men jeg endte ganske enkelt med at lave en god ostemad og en pølsemad (selvfølgelig en pølse fra slagteren).

Løgbrød (til bagemaskine)*:

Følgende ingredienser hælders i bageformen i nævnte rækkefølge:
325 ml. koldt vand
1 tsk. løgpulver
½ tsk. hvidløgspulver
500 g. hvedemel
1 spsk. sukker
1 tsk. salt
2-3 spsk. olie
1 tsk. tørgær
100 g. ristede løg

Indstil bagemaskinen efter det program der passer til denne type brød (varierer efter model).

MUMS!

* Opskriften er hentet fra http://bagemaskinen.dk/

Sidste chance for en smag af sommer

2010-09-03T15:59:00.004-05:00

Som noget af det eneste spiselige i min have har jeg store mængder rabarber, og det er heldigt, da jeg er ret stor fan af den lyserøde spiselige stængel: den passer sig selv, reproducerer sig år efter år, den kan høstes gennem hele sommeren og smager godt både i desserter og hovedretter. Bedst af alt er selvfølgelig alle de rabarber-klassikere, vi om sommeren stiller på de danske spiseborde. Selv er jeg mere eller mindre opfostret på rabarberkage, den klassiske med rabarbergrød, makroner og flødeskum. Dertil ynder jeg også at lave rabarbertærte med iskold flødeskum eller at stege rabarber med sukker og krydderier under en svinemørbrad med parmaskinke og salvieblade. Jeg har dog aldrig prøvet at lave rabarbersyltetøj eller -chutney, så det blev denne sommers rabarberprojekt: Rabarberchutney med chili og vanilje!

Rabarberchutney med chili og vanilje*
1½ kilo rabarber
2-3 røde chilier
700-800 gram rørsukker
Omtrent 2 dl. æblecidereddike
2 vaniljestænger
Atamon eller spiritus til skylning af glas

Sådan gør du:
Skyl og rens rabarber og chilierne, snit dem fint og kom dem i en gryde med sukker og eddike. Flæk vaniljestængerne, og skrab kornene ud. Tilsæt både korn og stænger. Bring ingredienserne langsomt i kog, og lad dem simre ved svag varme i 20-30 minutter.
Hæld chutneyen på skoldede glas skyllet med Atamon eller spiritus, og luk med det samme.
* opskriften er fra kogebogen "Annes syltebog" af Anne Hjernøe.

Så langt så godt! Chutneyen blev vellykket og så mangler selvfølgelig noget at servere den til. Jeg endte med at prøve kræfter med en god gammeldags dansk klassiker: Kylling med agurkesalat, nye kartofler, salat med mormordressing og rabarberchutney. Sjovt som det nogle gange kan være tilbehøret, der bestemmer menuen. I øvrigt, på trods af chilien smager chutneyen sød og mild, så den også kan bruges som syltetøj.

Kylling med agurkesalat, nye kartofler, salat med mormordressing og rabarberchutney
(Hovedret til 4 personer)

4 stk. kyllingefileter uden ben
1 kg nye små kartofler med skræl + smør ved servering
Rabarberchutney
Grøn salat med mormorsalat :
2 styk hovedsalat
2 dl piskefløde
Saften fra 1 citron
Ca. 2 spsk. sukker
Salt og friskkværnet peber
Agurkesalat :
1 stor agurk
1½ dl lagereddike
½ dl vand
3-4 spsk. sukker

Sådan gør du:
Grøn salat med mormordressing: Skyl salaten i koldt vand. Slyng den tør, eller dup bladene tørre med et viskestykke. Bland fløde og citronsaft. Smag til med sukker, salt og peber. Vend dressing og salat sammen lige før servering.
Agurkesalat: Skær agurken i tynde skiver. Vend dem i en blanding af eddike, vand og sukker, og lad dem trække i ca. 30 minutter.
Kartoflerne vaskes og koges med skræl. Til kartoflerne serveres iskoldt smør.
Steg kyllingefileterne.

Dette er intet mindre end et måltid for guderne! Alle smagssanser bliver tilfredsstillet, da retten både smager af sødt, salt, surt og bittert. Umami kommer fra kyllingen. God mad behøver ikke at være eksotisk, bestå af 20 forskellige svært tilgængelige ingredienser og tage oceaner af tid. Jeg endte med at være svært tilfreds med denne menu, som jeg til enhver (sommer)tid vil servere for gæster.

Boganmeldelse: I misosuppen

2010-08-29T02:43:00.006-05:00

Et grænseoverskridende peepshow ind i en psykopatisk massemorders verden iblandet et indblik i Japans kulturhistories forfald.

Kenji er en 20-årig guide, som lever af at vise turister rundt i Tokyos natteliv og sexindustri. Kenji bliver hyret af den amerikanske turist Frank, som blot er endnu en kikset turist, der er frisk på at prøve lidt af hvert. Det går dog snart op for Kenji, at Frank ikke er som andre turister: han lyver om sit job og barndom. Dertil er der også noget underligt skræmmende ved Franks krop og ansigtsudtryk, som skifter hele tiden: som om han ikke er et menneske af kød og blod. Det udvikler hele sig snart til en verden af surrealistisk vold og sex.

Mest bizart for Kenji og os læsere er ikke nødvendigvis voldorgierne men mere Franks uhyggelige magt over Kenjis vilje. Det er, som om Frank har hypnotiseret Kenji og samtidig føler Kenji selv et stort ønske om at forstå Frank, og det får Kenji til at fortsætte ind i de menneskelige skyggesider arm i arm med Frank.

Romanen kredser på sidelinjen om det klassiske Japans kulturhistorieforfald og ungdommen, der ingen kultur har: det handler om status og rigdom som i vesten, og man sælger sit selskab/sin krop til højestbydende. Frank bliver dermed et symbol på Vestens indflydelse i Østen. Et knytnæveslag lige i misosuppen, en ret som Frank beskriver på følgende måde ”Den lugtede mærkeligt, så jeg spiste den ikke, men den fascinerede mig. Den underlige brune og lugten, der minder lidt om menneskesved. Har jeg ikke ret? Og så alligevel virkede den også raffineret og delikat. Jeg er faktisk taget til Japan, fordi jeg gerne ville vide, hvad det er for nogle mennesker, som spiser sådan en suppe hver dag”.

En sindssygt spændende og nervepirrende pageturner af samme skuffe som ”American Psyko” af Bret Easton Ellis. Man læser for at forstå den meningsløse rendyrkede ondskab og for at finde ud af om Kenji overlever sit møde med Frank. Det kan undre, at det tog hele 14 år at få den oversat til dansk. Mit første møde med moderne japansk litteratur er bestemt ikke det sidste!

Bogen er ved at blive filmatiseret med Willem Dafoe i hovedrollen som Frank.

I Misosuppen af Ryu Murakami
Klim, 2010, 207 sider.
Oversat fra japansk ”In za Misosūpu” (1996) af Christian Hvid.

Marinerede tigerrejer og kammuslinger på grill

2010-08-15T12:52:00.007-05:00

Grillede fiskespyd smager skønt. Her er min egen opskrift på grillspyd med Marinerede tigerrejer og kammuslinger på grill.

(4 personer - 2 spyd til hver)

24 tigerrejer, pillede og med hale på
16 kammuslinger (ikke for små)

Marinade:
3 spsk olivenolie
½ spsk citronskal (øko-citron)
2 spsk citronsaft
3 fed knust hvidløg
salt og peber
Hakket frisk persille

8 træspyd, iblødlagt i vand nogle timer

Lav marianden i god tid, så den kan trække. Alle ingredienser røres sammen.

2 timer før spyddene skal på grillen, skal de marineres. Vigtigt ikke at marinerede fisken for længe, da fisken ellers bliver for porøs. Træk skiftevis en tigerreje og en kammusling på spyddene: 3 tigerejer og to kammuslinger på hvert spyd. Læg spyddene i et lille fad og hæld marinaden over. Vend dem indimellem.

Spyddene grilles over god varme i ca. 2 minutter på hver side.

Tilbehør kan - foruden godt brød - være Bulgursalat med mango, forårsløg og chili.

En dessert med wow-effekt - lemon merengue pie

2010-08-15T12:28:00.006-05:00

Jeg tror, der var mange der blev imponerede, da brødrene Price lavede Lemon au Tarte. Det er i alt fald den opskrift flest har blogget med brødrene om i deres brevkasse.

Jeg har flere gange smagt tærten, og et stykke er altid hverken for lidt eller for meget!
En klassisk dessert-tærte med en perfekt kombination af sprød bund, en syrlig citroncreme og en sød merengs-top. I weekenden prøvede jeg så selv at lave en (for anden gang i mit liv), og det blev et godt resultat. Den er faktisk ikke svær at lave - man skal blot have lidt tålmodighed.

Lidt om tærtens oprindelse:
According to the food historians, lemon flavored custards, puddings and pies have been enjoyed since Medieval times. While Renaissance European cooks used whisked egg-whites in several dishes, it was not until the 17th century that they perfected meringue. 18th century English cookbooks list lemon cakes as a recipe variation for Orange Cakes (Mrs. Raffald, The Experienced English Housekeeper [1769]).[1] By the 19th century, lemon cakes were standard fare in American cookbooks, Lemon-meringue pie, made with lemon curd and topped with meringue, has been a favorite American dessert since. Lemon meringue pie, as we know it today, is a 19th century product. The earliest recorded recipe was created by Alexander Frehse in the mid-nineteenth century made with typical farmyard accessible ingredients such as lemons and eggs.

Opskriften er fundet hos brødrene Price.

En kold teaser af en melonsuppe

2010-08-11T12:26:00.006-05:00

Hvis du gerne vil lave noget anderledes og overraskende som forret til grillfesten, så er "Melonsuppe med mynte og chili med feta-bruchetta" lige sagen. Jeg var selv skeptisk til en start ved tanken om kold (frugt-)suppe som forret, men hold op hvor smager det svalende, pikant, sødt og lidt bidsk som optakt til grillmad. Bruchettaen med feta giver et godt modspil i form af konsistens og "salthed". Og så gør det jo ikke noget at det er en ret fedtfattig og kødfri forret!

Melonsuppe med mynte og chili med feta-bruschetta
4 personer
1 kg moden melon efter eget valg, f.eks. vand-, honning-, galia- eller netmelon
½-1 tsk hakket rød chili
1 håndfuld friske mynteblade
45 g (ca. 2 spsk) ahornsirup
ca 4 tsk citronsaft
1 nip salt
Bruschetta:
4 skiver grahamsbrød eller italiensk hvedebrød a 50 g
75 g god 40% fetaost
4 x ½ tsk olivenolie **

Blend melonkød med chili og mynte. Smag til med sirup, citronsaft og salt. Sæt på køl, til den skal serveres.
Rist brødet, læg tynde skiver feta derpå og dryp med olivenolie.

**Jeg brugte netmelon, ½ gange mere citronsaft og 1 tsk chili. Sidstnævnte skal man liiige været lidt varsom med, da chili smager mere igennem, når det blendes og får lov at trække.

(opskriften er kogebogen "Suverænt sundt" af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz)

Fragolinoooohhhh

2010-08-01T05:22:00.003-05:00

Jeg kan varmt (selvom den serveres kold!) anbefale denne f****** Merlot (en intern joke fra filmen Sideways, hvor hovedpersonen udbryder "Im not drinking another fucking Merlot"). Læs beskrivelsen af denne lidt specielle men helt fantastiske (dessert)vin her:

Boblende italiensk forfriskning.

Du bliver nød til at prøve denne Fragolino, det er en helt fantastik rød perlende forfriskning. Det er en traditionel let perlende specialitet med masser af bløde frugt toner her i blandt jordbær.
Winemaker Luciano Vettori, er en sand mester i at lave boblende vine, han bruger moderne metoder til at lave denne dejlige sommer nydelse. Til denne Fragolino har han brugt modne Merlot druer.

Vinen har en kærlig dyb rød farve, og dufter fantastisk af jordbær. Smagen er præget af moreller og brombær. Kombinationen af de modne bær og den perlende prikken på tungen føles intet mindre end himmelsk.
Vinen indeholder 10% alkohol egner sig perfekt til terrassen en varm sommer dag, eller som en forfriskende dessertvin til både lette og tunge deserter.

Vinen forhandles ikke i butikkerne herhjemme men kan købes på: http://www.mywine.dk/fragolino-nv.html

Trimbach - altid lækre vine!

2010-08-01T05:08:00.005-05:00

Firmaet Trimbach laver altid superbe vine: jeg har en særlig svaghed for Trimbach Pinot Gris Reserve. Desværre forhandles vinen ikke i almindelige butikker, jeg mener kun det er Sigurd Müllers vinhandel (i Aalborg), der har dem på lager. Man kan være heldig at støde på den på restauranter - jeg har smagt den flere steder.
Læs mere om Trimbach's vine på Sigurd Mûllers hjemmeside.

Sommerens rose-hit!

2010-07-30T09:50:00.005-05:00

Jeg har i år (af uransagelige grunde!) haft en stor lyst til rose-vin! Har kun smagt to indtil videre, men er allerede sikker i min sag, når jeg kan udmelde at Rosa Bella Rosé er favoritten!
Den får ret blandede anmeldelser; bemærkninger lige fra "anonym og med underlig eftersmag" til "en let drikkelig frisk rosevin til en god pris". Rosa Bella Rose smager ret sødt og af jordbær, hvorfor den måske ikke er den oplagte ledsager til sommermad, men nærmere skal nydes lettere afkølet som apetirif eller velkomstdrink. Jo mere kølig den serveres, jo mindre sødt smager den - og omvendt!

Middagsforslag: varmrøget laks og nye kartofler med dilddip

2010-07-26T10:21:00.008-05:00

Aftensmaden i går blev rigtig lækker! Og her i sommervarmen var det rent nemt at komme om ved. Vigtigt er at den varmrøgede laks er af superb kvalitet - denne blev købt i Hals hos den lokale fiskemand.

Menuen bestod af:
Varmrøget laks
Nye kogte kartofler
Dilddip (Creme fraiche, frisk hakket dild, salt, peber, lidt hvid balsamico, citronsaft)
Salat lavet af hvad der nu lige er i køleren.

Et lækkert tip: Hvid chokolade med lakrids

2010-07-22T05:40:00.006-05:00

Prøv den! - og chokolade vil aldrig helt være det samme igen!

Det lyder underligt, men chokolade og lakrids er faktisk en rigtig god kombi.
Om chokoladen skriver chokolaterie Konnerup(der lærte jeg lige et nyt ord):
"Sprælsk kombination af cremet hvid chokolade og naturlig italiensk lakrids. På en gang sød og krydret."

Chokoladen er set i kaffe- og tebutikken Kronen i Aalborg. 50 gram koster 24 kr - og tro mig - 50 gram er nok! (sagt af en chokoholiker, der ikke normalvis går af vejen for meget større mængder kvalitetschokolade)

Læs mere om Konnerups lækre og vovede chokolader på http://www.konnerup-co.dk/

Et lækkert tip: Gedeost med brændenælde

2010-07-16T01:11:00.007-05:00

En lækkerbisken af en ost! Det lyder underligt men brændenælderne kan stort set ikke smages, og de giver osten et spændende udseende. Dette er en mild gedeost, som trods en fast konsistens smelter lidt på tungen. Selvom du ikke nødvendigvis er vild med gedeost, skulle du prøve den, da den ikke smager af "får" men bare af mer'!

Osten er en gouda-ost, som er en hollandsk ostetype, der oftest produceres som runde oste. Jeg har set den i mange ostebutikker, så den burde ikke være svær at få fingre i :-)

At blogge om mad!

2010-07-13T12:16:00.013-05:00

Andre har gjort det før mig!
Denne blog har været en død sild længe men nu skal der ske noget! Andre har allerede gjort det, andre vil gøre det sidenhen! Redder det verden eller har vi brug for flere blogs om mad? Nej! ER der nogen, der gider læse med? Muligvis ikke! Men når man tænker på hvad man skal lave til aftensmad allerede når man står op (!), altid har et større mas med at finde på noget til frokost og ender med at stæse rundt i frokostpausen samt læser kogebøger i sengen om aften... ja så er der nok ikke noget at gøre!!

Det startede med, at jeg så filmen "Julie and Julia" for nyligt. Her på det seneste har passionen for mad slumret lidt - måske fordi jeg ikke har de rette omgivelser at bedrive stor kogekunst i. Filmen handler på den ene side om den berømte amerikanske kogebogsforfatter Julia Child, som revolutionerede det amerikanske køkken i starten af 1960'erne med sin finere franske madlavning i kogebogen "Mastering the art of french cooking". Bogen kan vel sammenlignes med vores allesammen "Frøken Jensen". Samtidig foregår handlingen også i 2002, hvor Julie Powell sætter sig for at lave alle 524 opskrifter fra kogebogen på et år OG blogge om det.

Det at jeg så filmen kombineret med en artikel i madmagasinet "Mad!" om at blogge om mad, gav mig blod på tanden til at springe ud i at blogge om mad.

I artiklen fra "Mad!" siger livsstilsekspert "Anne Glad": "man ringer jo ikke til veninderne og fortæller, at man lige har bagt en kage - man skriver det på internettet". Ja det er så sandt så sandt! Tror nogen gange, at jeg er virkelig kedelig at høre på, når jeg fabler løs om opskrifter, mad, cafeer eller en ny te jeg har købt til sagesløse veninder.

So here goes! Og skål Julia :-)

(PS: hvis jeg er rigtig modig så tilmelder jeg mig en konkurrence om at blive Mad!'s nye blogger her i efteråret).

Boganmeldelse: En meget lykkelig mand

2010-06-28T11:36:00.004-05:00

Hvad er prisen på din lykke? Psykologisk drama behandler det dilemma med drive og nerve.

Allerede i titlens overdrivelse – det er en meget lykkelig mand – fornemmer man, at ikke alt er som det umiddelbart ser ud. Men lykken har en pris, der må betales, og det er samvittigheden.

”Christian rejser sig og ser ud over bordet. De er det sædvanlige fredagshold. Nina og hendes mand Lars. Thomas og hans kone Gitte […] Og nu er Maria og Frede kommet til – de nye naboer. Selvom han tog slipset af i samme øjeblik han kom hjem, mærker han det stadig. Det ligger som et blødt greb om halsen. Det har været en lang uge. Det bliver dejligt bare at lade sig synke ned i stemningen.”

Alt er pænt på overfladen, og meget kan tolereres, når det skylles ned med dyr årgangsvin. Men truslen mod lykken er en kvinde, der påstår, at Christian skylder hende penge for en lejlighed. Og snart begynder Christians kone, Mie, og vennekredsen at undre sig.

’En meget lykkelig mand’ handler om moral og samvittighed. På et tidspunkt starter Christian og vennerne en herreloge centreret omkring investeringen i en meget dyr vin. Det bliver et symbol udadtil på, hvor godt de har det og bringer for vennen, Frede, en forfremmelse med sig. Folks reaktioner, ”I har sgu fat i noget af det rigtige”, gør det endnu vigtigere at opretholde glansbilledet udadtil. Vennerne er lige så skyldige som Christian ved at tie og fortsætte med at tage imod Christians bestikkelse i form af forkælelse.

Fortællestilen er bygget op om skiftende synsvinkler, hvilket skaber dynamik og drive. Det nuancerer både Christian og Mias samliv og afdækker også fint de konsekvenser én mands handlinger kan have for andre samt forskellige facetter af begrebet skyld.
Romanen giver mindelser til Per Flys film ”Arven”, hvor hovedpersonen siger ”jeg har jo ikke noget valg” til sin kone, da han skal fyre en stor gruppe medarbejdere. Men det har han, og gennem sit valg frasiger han sig netop den ægte lykke i form af sjælefred og kærlighed. Det samme er gældende i ’En meget lykkelig mand’.

Hvis du synes om denne roman, vil du også synes om det psykologiske drama ’PR’ af Lasse Hjorth Madsen.

Boganmeldelse: Superhelte i det hele taget

2010-05-31T06:11:00.004-05:00

Humoristisk og nedkogt historie om en angstplaget mand, hvor superheltinden Jean Grey hjælper ham gennem hverdagens store og små farer.

På en gang ultrarealistisk i beskrivelsen af hverdagsbegivenheder, på den anden side et fantasifuldt parallelunivers med superheltinder. ’Superhelte i det hele taget’ er en sjov kombi, som byder på en unik og morsom læseoplevelse.

Per er skolelærer og laver tegneserier i fritiden. Indimellem får han blandet den virkelige verden og sin fantasi lidt for meget sammen. Han lider af angstanfald og er grådlabil. For at komme igennem hverdagen uden diverse lykkepiller får supersensitive Per støtte i sin diametrale modsætning superheltinden Jean Grey-Summers (filmene “X-men”), der i hans fantasiunivers svæver over vandene og holder hånden over ham, hvor end han færdes i det bormholmske på en næsten helt almindelig dag. En dag, der udover de almindelige trivialiteter, også byder på en nabos mystiske forsvinden og genopdukken og forfølgelse af en vred håndværker gennem et parkområde.

“Du er næsten aldrig adskilt fra verden. Du er smurt ud over den. Sådan en kæmpe empati, du slet ikke kan styre. Du bliver slidt op af indtryk” siger Pers kone. Og det er netop Pers problem: Han mangler det filter, der gør ham i stand til at sortere i sine oplevelser og indtryk. Per sindstilstand skildres eminent gennem Dennis Gade Kofods skrivestil, nogle gange er stilen observerende med Per, der opremser ting og laver lister i sit hoved koblet med Per, der flygter ind i sit fantasiunivers med Jean Grey. Andre gange er det Pers reaktioner på omverdenen, som beskrives, for hvad nu “når institutionen letter”, “når turgruppen er blevet overfaldet af en kamphund”, ”når der kommer vand i kælderen” osv.

På trods af absurde, humoristiske optrin og superheltinder, så er dette en historie, som får læseren til at smage og mærke, hvordan Pers angst styrer hans liv. Men humoren er dog det bedste, og gør det til god underholdning. Kan anbefales til alle, der er til det skæve og underfundige hverdagsdrama.

Boganmeldelse: Agtigt

2010-05-08T03:54:00.004-05:00

Forstillelse mellem mennesker i hverdagssituationer belyses på fin vis i 19 velskrevne noveller.

”Den der siger agtig, bidrager ikke med noget, bygger ikke noget nyt, kender ikke begreberne og mener ikke noget”. Thomas Oldrup indleder sine 19 fortællinger med en novelle, som leger med det fiktive kontra det faktiske: Novellen handler om en person, der vil skrive en novelle med titlen ”Agtigt”. Han filosoferer over hvad termen agtig egentlig dækker over, og I hans øjne er det et rammende ord for hans generation, hvor man forsøger at være så meget mere og andet … end en selv.

Alle novellerne er velskrevne, men især skal fremhæves ”Drømmeseng”, som anskueliggør temaet ”agtig” på glimrende vis: Datteren vender hjem fra udlandet, faderen henter hende i lufthavnen. Skal man give hånd eller et knus? Faderen snakker om ligegyldigheder og har tydeligvis ikke fornemmelse for hvem hans datter er mere, han har købt hendes yndlingsslik og hælder rødvin op. Hun bliver hængende hele aftenen men tænker mest på at komme hjem til sig selv.

Thomas Oldrup formår at tage helt almindelige hverdagsbegivenheder og gøre dem til interessante studier i, hvordan vi alle forstiller os. Personerne er en smule ubehageligt til mode, lidt akavede eller ved siden af sig sig selv i de 19 noveller. Det står ikke specielt tydeligt frem men lægger lige under overfladen og skaber en nerve i læsningen. Novellerne er nemme at forstå og tilnærmer sig i stilen Helle Helle med det hverdagsagtige drama som scene og gennem antydninger af relationer mellem mennesker.

Novellerne fik mig til at tænke lidt over, hvordan vi kommunikerer for sløset eller unøjagtigt med hinanden: vi tilnærmer os men melder ikke rent ud af posen. En måde at dække os ind på og undvige at stå fuldt ved hvad vi mener. Jeg blev positivt overrasket denne novellesamling og vil glæde mig til at se mere fra Thomas Oldrups pen i fremtiden.

Agtigt
Thomas Oldrup
Bagland, 2010, 163 sider.

Boganmeldelse: Sommerferie

2010-03-28T14:29:00.003-05:00

Det moderne parholds klassiske dilemma: er tryghed eller spænding vejen til ens lykke?

På overfladen er det sommerferie, og familien er taget i sommerhus – som altid – på Fanø. Johanne, Jacob og deres børn har gang i de sædvanlige ferieaktiviteter udi badning, afslapning, hygge osv. Men på et andet plan er romanen én lang indre monolog hos Johanne. Forholdet kører på autopilot og samværet er anstrengt og lidenskabsløst. Johanne lever hele følelsesregistret igennem, og hendes tanker både kredser om situationen her og nu men også tilbage i tiden til punktnedslag i deres fælles kærlighedshistorie i et forsøg på at finde forklaring på, hvorfor de er gledet fra hinanden. Jacob får hende skiftevis til at skamme sig med sine sårende kommentarer eller også bliver hun mødt med passivitet. Det hele er nu ikke så sort/hvidt, og Johanne er ikke uskyldheden selv, hverken før i tiden eller nu, hvor hun i en brandert Sankt Hans aften lader sig friste af den spændende kunstner David og lister ud i klitterne med ham.

Skyldfølelsen over ikke at være en god nok mor eller kone, brænder i Johanne sammenblandet med, at hun forsøger at finde rede i sin egen identitet: ”Mellem tang og alger ligger små og store brandmænd og skvulper rundt […] Okay, siger jeg og har lyst til at gå ud i vandet og lade mig brænde, så I alle sammen skal tisse på mig og skrabe mig ren med skarpe kanter.”

Det spændende og nære skal findes i, at læseren hele tiden er på Johannes banehalvdel og dermed får et indgående indblik i en frustreret midtvejskriseramt kvinde. På den ene side lokker friheden fra det dræbende og kedsommelige familieliv blottet for overraskelser, og på den anden side er Johanne ikke interesseret i at slippe sit familieliv, idet hun ”er” og definerer sig i forhold til dette. Lidenskab og frihed overfor tryghed og forudsigelighed er et svært valg, når det gælder ens egen lykke.

Jeg er vældig begejstret for denne lille roman, som ikke nødvendigvis giver svaret på, hvordan man finder lykken eller holder fast i den. Temaet er behandlet mange gange før, men det gør ikke ”Sommerferie" mindre god, og den blev slugt i én velsmagende mundfuld.

Sommerferie af Katrine Grünfeld
Gyldendal, 2010, 122 sider.

Boganmeldelse: Hjemme

2010-03-21T04:22:00.004-05:00

Nærværende og meget velskrevet indblik i en familie i 1950ernes USA, hvor religion, tilgivelse og familierelationer er på programmet.

Den fortabte søn Jack vender hjem til Gilead efter mange års mystisk fravær for at gense sin døende far Pastor Boughton. Søsteren Glory er ligeledes hjemme for at passe faderen. Jack, faderens yndling, var altid anderledes og udenfor fællesskabet som barn. Som ung begik han dumheder, og Gilead var ikke større end at man så skævt til ham. For Jack handler gensynet med faren og byen derfor om tilgivelse for fortidens synder men også om at tilgive sig selv. For faren handler det om at finde ud af hvorfor Jack altid var en outsider og hvorfor han mistede sin tro. Glory er i udgangspunktet hovedpersonen, men det bliver i højere grad Jack og faderen, der dominerer i romanen, fortalt gennem Glory.

Historien bevæger fremad med sindig grundighed. Dagligdagslivet med hjemlige sysler i haven og køkkenet skaber et tidsbillede af en religiøs familie i 1950ernes USA. Marilynne Robinson er meget beskrivende af omgivelserne og skaber tydelige visuelle billeder. Der er ingen kapitelinddeling og dagene glider ind i hinanden. Det luller læseren ind i en døsighed og understreger en art monotoni, som lader personerne stå tydeligt frem. Romanen udfolder sig først og fremmest på de indre platforme, i relationerne mellem faren, Jack og Glory.

Faren lever en på mange måder beskyttet tilværelse, hvor man lever i håbet og forsøger at være et godt menneske. Mangt og meget kan løses, blot man har viljen og biblen. Men han er en god og mild far. Jack har set en anden side af livet, men holder nænsomt sine betragtninger for sig selv af respekt for faderen. Faderen er omvendt også skånsom i sin omgang med sønnen, og det er netop i dette spændingsfelt mellem de to, at det bliver interessant. De er høflige, udviser stor omsorg og bruger bibelske henvisninger for at tale om det, der er svært.

Den psykologiske skildring er præstationen i denne roman! At bevæge sig indenfor det samme hus’ fire vægge, med få hovedpersoner i en triviel dagligdag og uden skelsættende begivenheder udefra og med det at formå at skabe så realistiske personager, det er stor skrivekunst! Romanen vil forekomme noget langstrakt, så væbn dig med tålmodighed.

”Hjemme” af Marilynne Robinson
Gyldendal, 2010, 352 sider.
Oversat fra engelsk af Hanne Richardt Beck fra ”Home”

Boganmeldelse: Vente blinke

2010-02-02T09:37:00.007-06:00

En sanselig læseoplevelse, der kredser om forholdet mellem selvet og kroppen.

Fra bagsideteksten kunne man fejlagtigt tror, at dette er en ”Chick lit roman” med humoristiske og romantiske forviklinger kønnene imellem. De romantiske forviklinger er ikke helt ved siden af, men genren er alt andet end mainstream og let fordøjelig. Krop og ånd sættes i relief til hinanden som et usynligt tema: det er skrøbelige menneskes forhold til sit selv og sin krop.

Gennem punktnedslag i personernes liv i både afgørende øjeblikke og i hverdagssituationer skabes en følelse af real-time hos læseren. Et kort opridt af personer, der befolker romanen: Den litteraturstuderende Sigrid føler ikke, hun rigtig bliver set og kredser om hovedpersonen Charlotte fra filmen ”Lost in translation”. Måske den ældre forfatter Kåre ser hende tydeligere end andre? Kåre er netop komme ud af et forhold til Wanda, hvor bruddet blev udløst af et skænderi om filmen ”Kill Bill 2”. Wanda køber et par røde højhælede sko, som gnaver og minder hende om hendes nye smertefulde singletilværelse. Trine, Wandas veninde, overskrider sine egne grænser som preformancekunstner og nybagt mor. Linnea er filminstruktør og i København for at finde en location til hendes næste film alt imens hun håber at møde Göran igen, ganske som i filmen ”Before Sunrice”. Viggo vil bare være sig selv igen, som da han var yngre.

Stemningen er sanseligt beskrevet både på de indre platforme og i de fysiske ydre omgivelser. En markant fortællestemme tager på sig at fortælle historien. Dette skaber en stemning af, at læseren står udenfor og kigger ned på personerne, som var de genstande for et studie. Vi bliver tydeligt mindet om, at dette er en fortælling mere end at vi som læsere bare flyder med og underholdes. Dette går dog op i en højere enhed med romanens tema og understøtter blot overgangen mellem krop og sind, det indre og ydre plan. Romanen gør brug af mange intertekstuelle referencer til film og klassikere; filmene gør romanen nutidig og genkendelig, klassikerne gør det til en mere finkulturel oplevelse.

”Vente, Blinke” er en anderledes læseoplevelse, som ej blot er til lyst men også til fordybelse og eftertænksomhed. For romanen har forfatteren modtaget Sult-prisen, en litterær pris i Norge.

Vente, Blinke af Gunnhild Øyehaug
Gyldendal, 2010, 270 sider.
Oversat fra norsk af Sara Koch fra ”Vente , blinke”.

En øl for alle

2010-01-14T13:22:00.005-06:00

Jeg er simpelthen nød til at slå et slag for denne fantastiske øl "B. B. Bohemia Dark Beer" - og det selvom jeg oftest lovpriser te på denne blog :-)

Vi har for nyligt haft fornøjelsen af at smage den i ølklubben Kælderkold, hvor temaet var tjekkiske øl. Denne øl var aftenens vinder! Sidenhen har jeg smagt den endnu en gang og blev heller ikke skuffet denne gang. Jeg vil ligefrem påstå at alle der ikke kan lide øl, vil finde velbehag i denne. Det smager bedre end en skøn dessert!

Om B.B. Bohemia Beer Dark:

B.B Bohemia Beer Dark - Budejovicky Mestansky Pivovar (Lager - 4,1%) HIT
”Dufter maltet og ristet. Den brune skumhat er utroligt tæt og flot, men holdbarheden er næsten ligeså imponerende ringe. Smagen er utroligt sød, men også kraftigt maltet og ristet. Eftersmagen er stadig sød og ristet, og afstemmes kun med et minimum af humlebitterhed.” (Øldatabasen.dk)

"Sød og dejlig blød. Dessert-agtig" Line

"Som Birthe siger: som et maltbolsje. Meget sød - for sød? Den ville jeg ikke vælge selv". Dinna

Jagten på Kusmi

2010-01-02T11:18:00.007-06:00

Ja det lyder som et adventure-eventyr, og det er det sikkert også for te-elskere/Kusmi-elskere. Læs en spændende artikel om hvordan et hold af kusmite-eksperter jagter de gode teer rundt omkring i verden. Også info om Kusmi-teens historie.

For dem der VIRKELIG er fans, ja så kan man skilte med det i bybilledet.... (og selvfølgelig bruge den til at slæbe mængder af Kusmi-te hjem i). Sådan en gad jeg godt eje!

Kusmi med viol

2010-01-02T11:10:00.004-06:00

En ny kusmi-te har set dagens lys: Kusmi med viol i en flot lilla dåse. Teen er sort parfumeret med viol. Det lyder da helt uimodståeligt, så mon ikke jeg skal have en smagsprøve inden længe!

I "Mad og venner" 46/2009 er der i øvrigt en fin artikel om trendy te-saloner i Paris, der serverer kusmi-te.

Boganmeldelse: Din næstes hus

2009-11-15T05:27:00.006-06:00

Næstekærligheden kommer på en hård prøve i psykologisk trekantsdrama - ny og længe ventet roman af Jette A. Kaarsbøl.

"Du må ikke begære din næstes hus" og "du må ikke begære din næstes hustru" står der i det 9. og 10. bud. Skal man give efter for egne behov eller tænke på andre først? "Din næstes hus" er et studie i næstekærlighed.

Laus er arkitekt, kvindebedårer og lever en strømlinet tilværelse i hovedstaden. Under faderens begravelse i Sd. Randing møder han præsten Stig, og et venskab spirer. Laus beslutter snart efter at, som en ven sarkastisk siger, at leve det "autentiske liv" og indlogerer sig på byens kro for af sit hjertes godhed at bistå udvidelsen af en ny sognegård. Han får sin faste gang i præstegården, hvor han knytter venskab til præstens unge kone Alma og datteren Emilie. Opholdet i St. Randing er tydeligvis et forsøg på at udfylde et tomrum, men hvad er det helt præcist, der trækker ved livet i præstegården og hvad vil han med venskabet med Stig?

Hvad der starter med at være en lettere arrogant distanceren til lokalsamfundet, udvikler sig til en meningsfuld relation til den 16-årige Meggie, som Laus giver lektiehjælp. Snart er det ligeledes ham, præstens datter helst vil have læst godnathistorier af. Måske gør det det bare nemmere at udvise omsorg, når man ved, at der er en bagdør at smutte ud af. Det er især i samspillet mellem de to mænd, at næstekærligheden belyses bedst. Stig ér næstekærligheden i egen person, og Laus ja han kaster sin kærlighed på præstens kone. Uanset om man giver eller tager imod næstekærligheden, så må Laus snart sande, at "som man reder, så ligger man" - første sætning i romanens tre dele.

Historien starter med slutningen, og slutningen begynder med starten. Historien fortælles i retrospekt, intet er forudsigeligt, forhold/stemninger antydes og romanens drive er netop at vi neglebiddende venter på en forløsning. Romanen er detaljeret i hverdagsbeskrivelsen, hvilket skaber et troværdigt drama.

Romanen egner sig glimrende til læsekredse såvel alle os, der godt kan lide romaner med flere fortolkningslag. Den dystre og lettere truende stemning i romanen minder om "Den der lyver", og netop fans af Ida Jessens romaner vil sluge "Din næstes hus".

"Din næstes hus" af Jette A. KaarsbølGyldendal, 2009, 370 sider.

Boganmeldelse: Lejemorderens guide til et smukt hjem

2009-10-22T01:42:00.006-05:00

Oh, hvilken fantastisk og tillokkende titel for en roman. Nysgerrigheden vækkes, og det skal snart vise sig at være en af de morsomste langt-ude-bøger, jeg længe har læst.

Romanens set up er uimodståeligt: Den berygtede lejemorder, kroaten Toxic, slår den forkerte (FBI-)mand ihjel og er snart på flugt fra USA. Han ser sig nødsaget til at tage en ny identitet, og til sin egen gru/morskab bliver offeret en kendt tv-prædikant, som må lade livet på et toilet i lufthavnen. Snart er Toxic forvandlet til Fader Friendly og på vej til Island for at prædike i lokal-tv. Herefter følger en serie komiske forviklinger, der blandt andet involverer sex med en præstedatter og en djævleuddrivelse i form af tæsk af en karatepræst.

Toxic falder mere eller mindre heldigt til i rollen som Fader Friendly: ””Jeg var det, de kaldte en vanartet unge, en slem dreng. En rigtig slem dreng. I stedet for at læse lektier rendte jeg rundt og rapsede ting i butikker og kneppede piger” Jeg fornemmer smilet stivne i Goodmoondoors ansigt, så jeg må vist hellere vare min tunge. ”Men det var altid i missionærstilling”. Gudfader på lokum. Jeg er stadig fuld”.

Romanen bobler af sprogligt overskud, og hver ny side overrasker positivt med et fantasifuldt og eksplicit sprog. Fader Friendly aka Toxic har fx svært ved at udtale sin værtsfamilies navne: Gunhildur bliver til Gunholder, Sigridur bliver til Sickreader og Goodmoondoor skifter lidt navn, som vinden blæser; Good-manden eller Moon Door. Hallgrimur Helgason er god til at portrættere eller nærmere karrikere det islandske folk samt at få læseren til at føle sympati med en hovedperson, som i udgangspunktet er amoralsk, grim, liderlig og bestemt ikke en af Guds børn.

Da Toxic midtvejs opgiver sin identitet som Fader Friendly for at blive frelst som den lejemorder han er, var jeg faktisk lidt skuffet. En af bogens underholdende facetter er, at man ikke kan greje eller endog har fantasi til at regne ud, hvad der videre sker. Humoren er sort! Virkelig sort og morbid humor. Jeg grinede højt flere gange undervejs. Det er at sammenligne med samme niveau af crazy humor som i filmen ’Borat’.

En af den slags bøger, det er en fornøjelse at læse fordi den er underholdende, morsom, uforudsigelig og med et flot sprog.

"Lejemorderens guide til et smukt hjem" af Hallgrimur Helgason
Lindhardt og Ringhof, 2009, 223 sider.

Bag om nyhederne: biblioteket i midtbyen

2009-09-11T01:39:00.016-05:00

Nyhedsbiblioteket i Herning midtby

Herning Bibliotekerne har fået et nyt lokalbibliotek – men langt fra et lokalbibliotek i gængs forstand. Biblioteket bryster sig af at være verdens første nyhedsbibliotek, og det i sig selv er jo en nyhed, der var værd at tage til Herning for at udforske på åbningsdagen d. 17. august.

Konceptet
Overskriften for det nye bibliotek er ”bag om nyhederne”. Gennem et naboskab og samarbejde med Herning Folkeblad sættes der fokus på nyheder. Umiddelbart er mange mennesker i dag selvhjulpne omkring at finde nyheder – eller rettere det er jo ret svært i denne nyhedsfikserede tid vi lever i at undgå nyheder hvor end man bevæger sig – men hvordan kommer man bag om nyhederne og får perspektiveret dem? Det vil biblioteket sætte fokus på og hjælpe brugerne med.

Tanken bag biblioteket er, at ”nyheder genererer holdninger, og det er bibliotekets opgave at formidle nyhederne, så Hernings borgere har adgang til mere viden at danne holdninger ud fra.”

Indretningen
Biblioteket er placeret på gågaden i Hernings nyopførte mediehus. Man kommer ind af en hovedindgang, som enten leder en ind i receptionen til Herning Folkeblad eller ned af en trappe til biblioteket, som er på 200 m2.

Det første jeg tænkte var ”hold da op, hvor ser her fedt ud”. Det er indrettet i et enkelt stramt design, hvilket skaber rummelig og overskuelighed. Nogle gange glemmer vi, at ”less is more” og plastrer alle synlige flader til med plakater, udstillinger m.v. - med det resultat at budskabet drukner i alle de andre. Der er ingen overflødige ting i dette bibliotek, og budskabet står tydeligt frem. Budskabet værende de mange nyheder, der præsenteres i rummet.

Rummet er regulært med specialdesignede borde og bænke/stole placeret rundt om i rummet. Alt er på hjul og kan flyttes, hvilket skaber fleksibilitet og mulighed for forandringer. Der er også en tankstation, hvor man kan downloade netmusik og netlydbøger.Det dominerende er de seks storskærme og tre projiceringer på væggene, hvor der kører forskellige store nyhedskanaler. Biblioteket råder over otte bærbare, og der er trådløst internet.

Bøger ud og digitale informationer ind
Dernæst spekulerer man lidt i ”hvor er bøgerne?”. Jeg går faktisk selv ind for tankegangen om at ”less is more”, når det handler om indretning og eksponering af fysiske materialer, men her er der vitterligt stort set ingen fysiske materialer. Der er ét bogtårn i biblioteket med de 20 mest populære titler (kviklån). Dette er ud fra, at folk skal have muligheden for at få de nye bøger, mens de er hotte og stadig en nyhed.

Biblioteket råder også over et antal aviser og tidsskrifter. Dertil er der enkelte aktuelle temaudstillinger med fysiske materialer kombineret med storskærmene i rummet. Man kan ikke afhente reserveringer (skal stadig ske på hovedbiblioteket som ligger ca. 3 km væk).

Fokus er fjernet fra den fysiske samling og flyttet til den digitale: formidlingen sker først og fremmest via storskærme og internettet, hvilket passer godt sammen med det faktum, at nyheder i sig selv er dynamiske og hurtigt bliver forældede.

Forskellige fagligheder og aktiviteter
Der er ansat tre personaler; en bibliotekar på 10 timer/ugen og to medarbejdere på fuld tid; den ene med en baggrund i statskundskab og den anden cand.mag. i engelsk med suppl. statskundskab. Sidstnævntes opgave bliver hovedsageligt at følge med i nyhedsstrømmen og sætte fokus på aktuelle emner. Det handler om at synliggøre nyhederne fra flere sider.

Der er ikke noget egentlig kontor, hvorfor personalet er ”på” i hele åbningstiden og således også arbejder i selve biblioteksrummet. Samtidig ligger der nogle nye samarbejdsmuligheder i nabofællesskabet med avisen Herning Folkeblad. Til efteråret starter biblioteket og avisen et projekt sammen ”I Midt’en af demokratiet” hvor der er fokus på, hvordan de to fagområder kan arbejde sammen om at skabe debatter for borgerne.

Mens jeg var til åbningsreceptionen, fik jeg en lille forsmag på, hvordan et samarbejde mellem en avis og et bibliotek fx kan tage sig ud. Det var en art happening, hvor chefredaktør Vibeke Larsen præsenterede og beskrev dagens forside (vel at mærke et par timer før den kom på gaden): fra- og tilvalg, vinklingen og den grafiske fremstilling. Vi blev ledt igennem flere udkast og så til sidst den færdige forside. Ret spændende!

Indtryk af det nye lokalbibliotek
Biblioteket efterlader mig med et indtryk af enkelthed samt en tydelig og målrettet vision – noget der kan være en mangelvare i dag, hvor vi i biblioteksverdenen i høj grad diskuterer, hvad vores rolle bliver i fremtiden. Denne markante afgrænsning i midtbyens bibliotek kan både ende med at blive bibliotekets force og svaghed.

Det bliver interessant at se, om Herning er stor nok og brugerne klar til et så specialiseret bibliotekstilbud. Til det kan man sige, at nogle gange må man satse og afprøve nye ting – noget Herning har gjort med dette innovative bibliotekstilbud. Dernæst bliver det interessante også at følge, hvordan samarbejdet med Herning Folkeblad udvikler sig – en potentiel kilde til stor eksponering for biblioteket (igen i en tid, hvor vi og borgerne nogle gange har forskellige holdninger til, hvad et bibliotek bør/skal være) og nye spændende samarbejdsmodeller omkring formidling. Heri ligger der en unik mulighed i at åbne op for en dialog med brugerne om bibliotekernes fremtid på et generelt plan.

Se et videoklip fra det nye bibliotek på: http://www.herningbib.dk/om-biblioteket/midtbyen

Boganmeldelse: Fra vulkanens mund

2009-08-20T12:33:00.005-05:00

Et ulmende og giftigt ægteskabsdrama udspillet over seks dage på en ferie på Sicilien er omdrejningspunktet i denne socialrealistiske roman om svigt og kærlighed.

”Den 73 graders vinkel er den fysiske tilstand mellem stigning og fald. Man kan ikke afgøre, om det er det ene eller andet. Om man er på vej op eller ned”. Sådan oplever Anna sit forhold til ægtemanden Mats. Efter års ægteskab slider de på hinanden og med børnene som magtesløse tilskuere. I et forsøg på at redde stumperne tager de på ferie til Sicilien, men ”allerede inde i afgangshallen går det skævt for Mats og mig”. Dette er blot starten på en lang uge, hvor parret skrider mere og mere ud mod afgrunden og med forholdets og romanens klimaks under en udflugt til Fru Etna (vulkanen).

Romanen er inddelt i feriens seks dage, og synsvinklen er Annas, så alt mærkes og føles gennem hendes øjne og tanker – noget der gør romanens til en særlig læseoplevelse. På trods af at romanen er lidt for gavmildt garneret med symboler og en smule langtrukken, så er det Annas tanker, der gør romanen realistisk, genkendelig og vedkommende. Anna skriver til hverdag tekst til bøger om ”det gode liv” – noget der står i skærende sarkastisk kontrast til den virkelighed, parret selv bevæger sig i. Under ferien træder Anne ind på forbudt land, idet hun begynder en udveksling af seksuelle sms’er med en næsten fremmed mand hjemmefra.

Romanens kerne er de fortolkningslag, som vi lægger ned over hinandens udtalelser og hensigter, i det usagte spændingsfelt. Det er de situationer, hvor man anstrenger sig for at lyde neutral, så det ikke misforstås af den anden part: ”Jeg anstrenger mig for at finde det rette tonefald. Den måde, man taler på, når ordene ikke svier og bider, kommer med topspin eller noget andet underligt. Jeg prøver at efterligne den måde, man normalt taler på”.

Romanen finder sin fremdrift i den bristefærdige spænding mellem hovedpersonerne, som holder læseren i forventning til næste side. Det er hverdagsrealisme, så det basker. Man bliver pinligt berørt, forarget og medlidende – noget der tyder på, at hvis man kan manifestere sådanne følelser gennem læsningen, ja så er den godt skruet sammen. Man behøver bestemt ikke være skilsmisseramt eller i et dårligt forhold for at kunne nikke genkendende til temaet i denne velskrevne og anbefalelsesværdige roman!

”Fra vulkanens mund”
Helena Von ZweigbergkPolitikens forlag
2009318 siderOversat af Lise Skafte Jensen fra svensk ”Ur vulkanens mun”

Offentlige hemmeligheder

2009-07-11T11:59:00.007-05:00

Et tip til en sjov blog, hvor folk indvier andre i deres bekendelser og hemmeligheder Post Secret. Folk fra hele verden sender deres hemmelighed på et postkort til bloggens ejer, og hver søndag bliver bloggen opdateret med nye postkort. En unik blog, som både giver stof til eftertanke og underholder, når man lige trænger til et smil på læben. Jeg er allerede storfan :-)

PostSecret is an ongoing community art project where peoplemail in their secrets anonymously on one side of a postcard.

Litteraturliste "Landboliv"

2009-07-10T04:20:00.003-05:00

Interessen for litteratur, der omhandler livet på landet før og nu, har fået en opblomstring de seneste par år med populære romaner såsom Jens Smærup Sørensens ”Mærkedage”, Anne B. Ragdes serie om familien Neshov og Bent Hallers ”Den ottende bonde”. Hvis du har brug for lidt inspiration til romaner, der minder om disse, så tag et kig på min nyeste litteraturliste om romaner i genren "landboliv" på Litteratursiden.

Med på en lurer

2009-06-30T07:40:00.006-05:00

Kig grundigt på nøglehullet på romanens forside, og du kommer med på en kigger ind i Rakkerpakhuset, hvor man nærmest kan smage, lugte og føle hverdagslivet i 1950erne.

Romanen er opdelt i tre dele, en for hver opgang i Rakkerpakhuset og med en ny fortæller for hver lejlighed. Der er både unge og gamle fortællere, mænd og kvinder. Man både væmmes og forundres på én og samme tid, fordi personerne er så hudløst ærligt, kærligt og realistisk beskrevet.

Beboernes skæbner vikler sig ind i hinanden på snedigste vis, og det vellykkede er netop, at kollektivromanen langsomt ruller sig ud i takt med hver ny fortæller og dennes refleksioner over sit liv og sine naboer. Dermed får læseren skiftende vinkler på personerne, og det giver et mere nuanceret billede af dem.
Vi møder fx den selvretfærdige enkefru Jørgensen som pimper, føler sig fin på den og som nægter at indse at hendes mand etablerede sin formue på at handle med tyskerne under krigen. Så er der pedellen og jøden Elias Perlemann, en retskaffen, nøjsom og underdanig mand, som står i evig gæld til enkefruen, idet hendes mand hjalp ham til Danmark under krigen.

I en anden lejlighed bliver Vivi jævnligt banket af sin mand Kurt. Ingen af mændene i huset tør konfrontere den hidsige slagsbror, og det ender med at være sønnen Jens Ole i lejligheden stuen til venstre opgang A, som tager affære. Afsnittet med Vivi og Kurt Bertelsen er et af de bedste, og efter at have fået Kurt beskrevet gennem de andre beboere, er det Vivi, der er fortæller i ”deres” kapitel: ”Hverken tæt på eller på afstand genkendte hun den unge kvinde. Var hun der overhovedet? Af og til, det var det mest skræmmende, kunne hun se en lille tynd pige, blodet løb ud af begge næsebor. – hvem er du? - Jeg hedder Vivi, svarede pigen, - hvad hedder du? – Jeg hedder Fru Bertelsen, sagde hun.”

Familielivet er i centrum; ægteskabets op- og nedture, det gode og mindre gode naboskab samt de drømme og hemmeligheder, man holder tæt til kroppen. Et tilbagevendende samlingspunkt er den forestående fodboldkamp mellem Ålestrand og Ålevej, som afbrydes, da radioen spiller "Rock around the clock".

Bent Haller har igen gjort en eminent roman, som denne gang introducerer de jævne kår i 1950ernes Danmark. På fuld omgangshøjde med ”Den ottende bonde”.

Boganmeldelse: Ambassadøren

2009-06-28T13:44:00.006-05:00

Er der noget sindsoprivende spændende ved at tage til litteraturfestival i Litauen? Nej vel! Det spekulerer og filosoferer digteren Sturla Jon også en del over, da han bliver udvalgt til at være Islands ambassadør til festivalen. Sturla er måske ikke den mest oplagte ambassadør, for selv hans nabo ved ikke, at han er digter.

Kort fortalt er Sturla 51 år, vicevært og digter, småneurotisk, fraskilt og med fem børn han ikke involverer sig ret meget i og med en let distance til andre mennesker og tilværelsen. Han er i bund og grund typen, der ikke rider den dag han sadler og en smule konfliktsky. Ikke lige de bedste forudsætninger i hvervet som ambassadør. Ja her kan du sikkert allerede gætte, hvilken type roman "Ambassadøren" er. Den handler i høj grad om Sturlas selvrefleksioner og ikke så meget om litteraturfestivaler - Sturla har i øvrigt allerede inden han tager af sted skrevet en lettere sarkastisk artikel til avisen om, hvad man kan opleve på noget så kedeligt/overdådigt som en litteraturfestival.

Romanen starter med en umiddelbart tilfældig scene, hvor Sturla skal købe en dyr frakke inden festivalen: "Dertil kom, at farven var noget af det bedste ved den; den ville aldrig tiltrække sig opmærksomhed som farve, men ville derimod vække den i form af tavs beundring og - selvfølgelig uden at vi kan tillade os at tænke sådan - misundelse." Citatet fortæller en del om Sturla, som gennem romanen både gør sig mange sarkastiske tanker om litteraturens ophøjede væsen (sig selv indbefattet) og andre gange fantaserer om selv at være verdensberømt. Citatet illustrerer også fint, hvordan tonen og stemningen er i romanen; underspillet og grænsende til det trivielle. Det er som om, at Bragi Olafsson ikke bevidst har forsøgt at være morsom, men alligevel ender med at blive det. Og det er intelligent fortællekunst! Senere får den optalte frakke (eller mangel på samme) i øvrigt en stor betydning for Sturlas videre færd udi det litterære landskab i Litauen.

Som læser kan man ikke undgå at falde for Sturla, for Bragi Olafsson har et levende og lunt sprog, som gør, at man nemt lever sig ind i Sturlas tanker. Flere gange tænker man "nej lad nu være Sturla" og krummer tæer, når han gør sig til grin og roder sig ud i nye umuligheder. På en gang tragikomisk og stor underholdningsværdi. Dog er romanen for langtrukken og monoton i første halvdel, hvilket er ærgerligt, da den både er velskrevet, morsom og original. Romanen var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2008, men blev overgået af Naja Maria Aidts "Bavian".

Og hvilken fantastisk bogforside, denne roman har :-) Den sælger sig selv!

Jeg holder selv meget af denne type romaner "manderomaner", hvor mænd på mere eller mindre vellykket vis forsøger at finde sig selv. Selvom - eller måske netop fordi - hovedpersonerne altid har en sarkastisk og depressiv tilgang til tilværelsen, er romanerne særdeles morsomme bekendtskaber. Hvem gider læse om en opblæst nar, der filosoferer over hvor selvfed, han er. Denne roman minder i kraft af sin humor, eksistentielle undertoner og samfundskritik en del om Torben Munksgaards "Retrograd", Erlend Loes "Doppler", Robert Zola Christensens "Tennis" og Halgrimmur Helgasons "Stormland".

Ikke se, ikke høre, ikke tale

2009-03-01T12:59:00.004-06:00

Anmeldelse af "Stillevejen" af Carsten Boe.

Gennem den 12-årige Christians øjne skildres et familieliv levet i skyggerne, hvor ingen kan se, hvem de andre inderst inde er.

Christian bor på Stillevejen sammen med sine forældre, og det hele virker umiddelbart som ren idyl bag ligusterhækken. Christian tegner meget i fritiden og er især god til at tegne skygger: ”Jeg ligger i min seng, med åbne øjne. Jeg følger lyset i værelset mens mørket falder på. Skyggerne på væggene kommer frem. Jeg kender skyggernes verden.”

Bogens forside er illustreret med de tre aber, som repræsenterer ”ikke se”, ”ikke høre” og ”ikke tale”, og det rammer ret godt plet for, hvad der er på færde på Stillevejen. Der er hemmeligheder og larmende stilhed. Ingen taler med hinanden, hverken voksne imellem eller forældrene til deres barn. Faren kan godt lide en øl, ja alt for mange faktisk, og hver lørdag må Christian modvilligt hente øl hos den lokale købmand, hvilket får ham til at føle sig medskyldig i farens misbrug. Moren vender det blinde øje til. Det er ikke tale om svigt i fysisk forstand men i psykisk forstand. Dog virker det nu alligevel som om de alle er ofre for omstændighederne, og de voksne ikke magter at se situationen udefra. Dog flyder bægeret til sidst over (midtvejs i romanen), og moren flytter med Christian ind hos familiens advokatven.

Vi får hele historien serveret gennem Christians tanker og observationer af omgivelserne, hvilket fungerer troværdigt. Dog bliver Stillevejen en anelse langtrukken indimellem, og indtrykket ville have stået endnu stærkere, hvis den var skåret mere ind til benet. Tiden er svær at definere, og stemningen virker 1980’er-agtigt med billig vin fra syden, parcelhuse, racercykler med mange gear osv. Men det kan ikke helt passe, idet Christian tænker tilbage på dengang hans far gav ham et kram, og det var, da Danmark vandt EM.

Stillevejen skildrer de påvirkninger skilsmisse og alkoholisme kan have på et barn. Jeg er især begejstret for den måde Carsten Boe formår at skildre voksne og børns forskellige oplevelse af en situation; fx hvordan de voksne forsøger at berolige, bestikke og naivt at holde Christian i uvidenhed, og hvordan alle disse tilnærmelser har den stik modsatte effekt. Stillevejen gjorde mig lidt trist men også godt, fordi det var en vedkommende læseoplevelse.

Man smider da ikke bøger ud... gør man?

2009-01-05T11:39:00.010-06:00

Man smider da ikke bøger ud - gør man?

Ja det er det store grumme spørgsmål, der på det seneste har trængt sig på i mit hoved. Bibliotekerne gør det i stor stil, men hvad gælder, når det kommer til ens egen bogsamling?

Tanken opstod, idet jeg kom til at se nærmere på, hvad der stod på bogreolen hjemme i privaten. Og det var ikke lige kønt alt sammen! Vores egen bogsamling - vil nogen påstå - kan jo sige en hel del om os som person. Jeg skal da ikke være sen til at afsløre, at også jeg som oftest bliver suget hen mod bogreolerne, når jeg er gæst i et nyt hjem.

Man udvikler jo sin litterære smag hen ad vejen - forfiner sin smag kunne man næsten fristes til at sige ;-) Og hvad jeg læste/købte af bøger for 10-12 år siden er så langt fra min nuværende smag, at det skriger til himlen. Desværre repræsenterer måske en 1/5 bare ikke mere, den person jeg var (og måske aldrig har været, idet jeg først sidst i 20erne fandt min rette litterære hylde, hvad angår romaner). Alligevel viser bogsamlingen som ét hele en art "litterær udvikling" om man vil.

Vi bogelskere har jo en kærlighed til vore kære små, og er stolte af at komme fra et hjem med bøger (og klaver!), og jo flere bøger må jo betyde jo mere belæst eller litterær ... eller ? ;-)

Nogle mennesker vil forsværge nogensinde at smide bøger ud - det er nærmest vanhelligelse! Andre har en mere les affaire holdning til de små støvede basser på bogreolen. Så what to do?
Jeg overvejer at første skridt må være at lægge de mindre heldige bøger i et par flyttekasser og så se om jeg har savnet dem om et ½ års tid. Herefter kan jeg så give dem til genbrug udfra den smukke, dannelsesagtige tanke, at andre vil få glæde af dem!

Tid til en indrømmelse

2008-12-12T12:00:00.014-06:00

Ok nu er det vist tid til at lukke nissen ud efter alle disse år! En indrømmelse om en fobi, som umiddelbart kan virke ret underlig: jeg er bange for The Muppet show!

No kiddin'!

Jeg har siden barnsben fået det meget ubehageligt, når "mupperne" tonede frem på skærmen. Virkelig fysisk ubehag, som gjorde at jeg var nød til at skrue væk fra kanalen. Og ikke kun det at se på dem, også bare lyden af dem (som selvfølgelig gav billeder i hovedet). Af samme grund har jeg heller aldrig set et helt afsnit færdigt og ved i det hele taget ikke rigtigt, hvad showet handler om - endsige humoren i det!

Dertil kan jeg tilføje at "Vinden i Piletræerne" også er noget af en gyser for mig! Puha ham Hr Tudse er en uhyggelig fyr at løbe på alene. Fraglerne kan lige gå an, hvis jeg tager mig sammen - og af samme grund har jeg valgt et billede af dem her til bloggen (de andre var altså for uhyggelige at se på!) Underligt nok har "Anne og Lotte" dog aldrig haft samme skræmmeeffekt på mig!

Jeg har aldrig mødt andre med en lignende fobi - fobi for dukker på pinde - og tænker om det jeg er et enkeltstående unikt tilfælde eller ?

Her er min top 3 over uhyggelige programmer med dukker (på pinde):

1. Muppet Show

2. Vinden i Piletræerne

3. Jullerup Færgeby

Andre der har det på samme måde (eller er jeg bare underlig)?

Best in Europe

2008-12-01T01:38:00.003-06:00

Hvis man interesserer sig lidt for arkitektur og i særdeleshed når talen falder på biblioteksbyggeri, så er der nu lavet en hjemmeside med Europas bedste! Tjek siden ud her!

For Danmarks vedkommende markerer vi os på det internationale marked med Hjørring Bibliotek, Den sorte Diamant og Kolding Bibliotek.

Doodle - for planlægningsfreaks!

2008-11-08T03:51:00.008-06:00

En lille undseelig "fornøjelse" i bølgen af "sociale" web 2.0-værktøjer er det lille men særdeles vedkommende program Doodle, som kan hjælpe dig med at lave afstemninger eller planlægge, hvornår du kan mødes med vennerne/kollegerne næste gang. Programmet er så simpelt (på den gode måde) og nemt at bruge, at alle kan være med; det kræver stort set kun en tilmelding - og snart man i gang med at planlægge datoen for den årlige julefrokost eller stemme om hvilken film, man skal se i biografen.
Så kan selv den mest hardcore planlægningsfreak (som undertegnede) få afløb :-)

Bogens fremtid igen igen

2008-10-05T07:27:00.007-05:00

Hvis der er noget, der kan skabe røre i disse for nogen næsten bogløse tider, så er det bogens fremtid. Faldt lige over dette indlæg på Informations hjemmeside. Se nederst.

Jeg synes ikke, at artiklens forfatter har styr på, hvad vi bibliotekarer mener med vores såkaldte 0-lister eller "3 års reglen" - det er jo ikke sådan at vi nødvendigvis smider bøgerne ud efter 3 år (der er noget, der hedder depoter!) Måske er vi bare ikke gode nok til at forklare for brugerne, at der er mere at komme efter end blot det de ser på hylderne?! Hele det interurbane system fordrer netop at kunne skaffe næsten alt hjem til den enkelte, ligesom jeg ikke tror, at "Vindens skygge" er i specielt fare for at ende på de glemte bøgers kirkegård de næste mange år. Ligestilling af materialerne kan være svært i et bibliotek, hvor bøgerne optager måske 75 % af pladsen.

Indlægget provokerer mig omkring påstanden om, at "bibliotekarer vil hellere lave alt muligt andet end at formidle bøger, som de mener fylder for meget på hylderne". Det handler jo ikke om materialeformen (siger en der elsker bøger i papirform), men om indholdet! Jeg er bestemt ikke fortaler for, at vi skal afskaffe bøgerne, og det er jeg ret sikker på heller ikke kommer til at ske!

Jeg er enig i indlægget omkring, at litteraturformidlingen bliver mindre med tiden på uddannelserne, og det er ærgerligt. Man er dog også nød til at se på de andre nye medietyper - stadig med samme indhold - som fortjener opmærksomhed og en plads i bibliotekerne! Det ene behøver ikke udelukke det andet, skulle jeg mene. Det er jo netop det, der menes med at ligestille materialerne.

Jeg skal ikke komme ind på bibliotekslukninger, og hvad biblioteket skal være fremover (værested, blockbuster, internetcafe og boghandel spørger artiklens forfatter), da det er en mangefacetteret diskussion, som ikke nødvendigvis behøver at have direkte med diskussionen om bøger vs. andre materialetyper at gøre.

Læs selv indlægget her - og smid en kommentar :-)

http://www.information.dk/152947

Den kandiserede viol længe leve

2008-09-28T05:16:00.006-05:00

Ny kogebog fra tvillingerne Koch giver dig redskabet til at overraske venner og familie med blæret gastronomi.

Jeg blev umådeligt glad for at opdage at brødrene Koch i deres nye kogebog ”I køkkenet med brdr. Koch” inddrager den hedengangne kandiserede viol i en dessertopskrift. Hvis to af Danmarks gastronomiske frontførere kan slippe af sted med det, ja så kan vi andre også være med i forhold til at bruge ildesete ingredienser. Brødrene vælter sig i spændende sammensætninger af ingredienser og fancy anretninger i denne nye kogebog.
En indskudt bemærkning her er, at jeg i længere tid har tænkt på netop kandiserede violer og hvor meget jeg havde lyst til at bruge dem i en opskrift. Min fantasi rakte desværre bare ikke længere end til den traditionelle chokolade mousse - og jeg droppede ideen igen!

Umiddelbart var jeg lige ved første øjekast en smule skuffet, da jeg så, hvor få opskrifter bogen gemmer på. Fyrre grøntsags- og kødretter, femten desserter og fem bageopskrifter kunne det blive til, men hvad gør det, når de fleste af opskrifterne overrasker positivt og får tænderne til at løbe i vand. Hvad angår fornyelse, så er opfindsomheden nemlig i top; utraditionelle og interessante sammensætninger såsom ”kold rabarbersuppe med anis og karamelliserede popcorn”, ”Porre i bacon med mango og dild” og ”Rucola-slush med lime og rørsukker”. At retterne er anrettet på flot og anderledes vis, gør det ikke ringere.

Denne kogebog er for folk, der gerne lige vil give den en ekstra skalle og godt kan lide overraskelsesmomenter i maden. Den skiller sig ud både, hvad angår ingrediensernes sammensætning og det, at vi andre dødelige også kan være med i de gastronomiske højere luftlag. Når man taler om kogebøger på gastronominiveau, kan det være svært at følge med hvad angår indkøb af gode ingredienser, det økonomiske aspekt, sprogbrug i kogebogen og størrelsen på portionerne. Det gør sig ikke gældende i nærværende kogebog.

Brødrene Koch lover, at dette er en kogebog, som almindelige mennesker sagtens kan hygge sig med i køkkenet. Ingredienserne skulle være til at få fat på i alle større supermarkeder, ligesom sværhedsgraden er til at komme i nærheden af. Og det synes jeg holder stik.
Brødrene Koch har restaurant på havnen i Århus og har tidligere udgivet ”Kocherier”.

”I køkkenet med brdr. Koch” af Michael og Jesper KochLindhardt og Ringhoff, 2008. 192 sider.

Hemmelighedernes år

2008-08-29T14:05:00.006-05:00

En roman i flere lag, som undersøger familiehemmelighedernes, hjertets og sindets mysterier.

Det er ”hemmelighedernes år” i psykiateren Erik Davidsen og hans families liv. Efter faderens død finder Erik og hans søster Inga nogle breve, som giver et indblik i faderens ukendte fortid samt afslører en gammel hemmelighed. Samtidig følger Erik sin søsters sorg over at have mistet sin mand Max og afpresning af søsteren omkring nogle breve med ”ømtåleligt” indhold om Max. Sideløbende kæmper Ingas datter for at komme sig over rædslerne efter 9/11, som hun var uhyggeligt tæt på.
En ung jamaicansk kvinde og hendes datter flytter ind i Eriks hus, og snart finder han sig selv uhjælpeligt fascineret af kvinden og datteren, som bliver forfulgt af datterens fader, en uligevægtig fotograf.

Der er mange historier og personer at holde styr på i denne roman, og det hele væves fint sammen af Hustvedt. Romanen giver læseren et realistisk indblik i et menneskes inderste tanker omkring livet, kærligheden, sorger og relationen til andre mennesker. Det overordnede tema er familiehemmeligheder, og hvordan vi både i bogstavelig forstand såvel som overført betydning kan være forfuldt af fortidens spøgelser og hemmeligheder. Det handler om, hvordan vi ikke altid kender vore nærmeste så godt, som vi tror, og at vi måske først indser dette, når det er for sent. Erik har som psykiater mange patienter, hvor han hver dag må høre på deres lidelser, men det er ligeså vel ham selv og hans familie, som bærer rundt på megen sorg og fortielser.

Sproget og historierne vikler sig ind i hinanden, og til tider er romanen ganske poetisk og filosofisk. Romanens struktur er lagdelt og forholdsvis kompleks, og det er først hen mod slutningen, at man som læser kan se den røde tråd mellem de forskellige historier, som alle har samme fællesnævner. Hvis ikke man holder tungen lige i munden, kan man nemt overse noget, og derfor er ”En amerikaners lidelser” en roman, man med fordel kan læse to gange. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg vil fordybe mig i en roman af Siri Hustvedt!

Kunst og litteratur i skøn forening

2008-08-28T07:01:00.006-05:00

Mangler du en god grund til at tage til Dublin, så er den her!

Chewster Beatty Library er både et bibliotek og et kunstmuseum - kan det blive mere perfekt tænker man! Læs selv mere om biblioteket på http://www.cbl.ie/

Og når øjnene er blevet trætte, så kan man jo slutte dagen af med en litterær pub crawl. Læs mere på http://www.dublinpubcrawl.com/

På med vanten, så suser vi afsted!

2008-08-18T10:16:00.008-05:00

Tag med på en rablende skør ekspedition til Stillehavet i bedste/værste Thor Heyderdal-stil med Erlend Loe i hovedrollen.

”Jeg er i min bedste alder. Stor og stærk er jeg. I god form. Og jeg spørger mig selv: Hvad har jeg bygget? Hvad har jeg, Erlend, 29 år, i Norge, egentlig bygget? Ikke meget. Jeg har bygget en væg.”

Hovedpersonen Erlend Loe er led og ked af ikke at have udrettet noget stort her i livet. Men så en dag da Erlend er ude og løbe på skøjter, kommer ”ideen” til ham. Hvad nu hvis De polynesiske øer blev befolket af folk fra Sydamerika, som skøjtede over et isbelagt Stillehav? Erlend er fyr og flamme, og teorien skal afprøves i Stillehavet, uanset hvad Thor Heyerdahl og resten af verden måtte mene.

Når man skal på en stor ekspedition (som måske/måske ikke bliver overvåget af internationale nyhedskilder), skal det hele forberedes grundigt. Først og fremmest har man brug for cool cash, og her viser Erlend stor opfindsomhed, idet det både involverer et brev til kongen (med vedlagte udtalelser fra orienteringsfaget i 5.-6. klasse) samt en hest og et hospitalsophold. Man har også brug for gode mænd, og besætningen ender mere eller mindre tilfældigt med at være venner og et par tilfældige fremmede.
Man må nødvendigvis også have en plan B at falde tilbage på, hvis den oprindelige teori viser sig umulig at bevise. Et par eksempler på ekspeditionsmedlemmernes små selvstændige projekter er et søvneksperiment omkring hvad der kommer efter søvnen, når man når punktet ”K” og et periodisk system for piger. Absurd? Ja!

Ekspeditionen udvikler sig til noget nær en Robinson-ekspedition med optakt til mytterier, lurende farer i form af lånekassen (kreditforeningen på dansk), livsfarlige kokosnødder og kæmpeål i farvandene. Men i særdeleshed omkring fordeling af goder såsom mad; ”Vi forsøger at forestille os morgener uden chokoladepålæg, men billedet bliver uklart. Det er for hårdt. Irrationelt nok begynder vi at tænke, at jeg skal i hvert fald ikke have mindre chokoladepålæg end de andre, og på den måde forsvinder pålægget hurtigere, end man ellers ville tro. Det bliver en selvopfyldende profeti. Det har jeg lært om i samfundskundskab, men det er første gang jeg ser det for øjnene af mig. På sin vis er det også orienteringsfag. Orienteringsfag der møder sig selv i døren.”

Erlend giver os også et indblik i verdenshistorien fortalt af en af ekspeditionsdeltagerne på én aften ved lejrbålet med diverse subjektive udeladelser/indskydelser, og senere afprøves forskellige samfunds- og organisationsformer gennem rollespil.

Erlend Loe eksperimenterer i ”L” med grænsen mellem fiktion og fakta. Romanen er en art rejsedokumentation; der er fotos af den påståede ekspedition og dens deltagere på en ø, kongens afslag på Loes brev er indeholdt, og bagerst i bogen er der et emneregister. Samtidig er bogen designet i et ”rejsevenligt” format. Læseren sidder tilbage med en lille tvivl; er det hele ikke en smule for absurd?

Eksistentialisme og (drenge-)drømmen om at ville udrette noget stort lever. Ekspeditionens strabadser er fortalt i vanlig Erlend Loe-stil; humoristisk, underspillet, absurd og (selv-)ironisk. Man griner højt til tider og trækker mange gange på smilebåndet af de unge håbløse mænd. I ”L” er der som vanligt nogle af de samme ingredienser som i Loe andre romaner; eksistentialisme; herunder civilisationens monotoni og det immaterielle ægte (frilufts-)liv.

Romanen har en art dobbelttydighed, for selvom Loes migrationsteori forbliver uopklaret, så er det en anden migrationsteori om ”unge norske mænd på en idiotisk ekspedition i Stillehavet”, som det ender ud med. Eller med forfatterens egne ord ”Vi der ikke byggede Norge”. Romanen indgangsbøn er: ”I siger, at den store fortælling er død? I vil have små fortællinger? Det skal I fandeme få!” Og ganske rigtigt er ”L” en lille fortælling set fra et ”orienteringsfagligt” synspunkt men fra et litteraturvidenskabeligt synspunkt er den ikke så lille endda!

”L” af Erlend Loe. Gyldendal, 2008. 489 sider.

En interessant stol

2008-08-13T09:16:00.004-05:00

Har man set mage - en biblioteksstol! Denne stol så jeg på Traquair House i Skotland i biblioteket. Man sidder overskrævs på stolen, som hvis man sad på en hest - og kan dermed nemmere læse i en bog, som ligger foran en på stolens ryglæn.

Te-tid

2008-08-09T08:14:00.009-05:00

Vinderen i det store battle mellem Roiboos og Kusmi blev... (trommelhvirvel) Roiboos med 57% af stemmerne.
Et valg jeg kun kan bidrage!

Efter min ferie i Skotland, har jeg vist fået drukket en kop te eller 50! Traditionen tro får man serveret te til scotish breakfast. Man får serveret en kande sort ret bitter te (hvor teposen bliver liggende i kanden) og en kande med varmt vand til at fortynde med. På alle B&Bs er der elkedel og et udvalg af tebreve - hvis trangen skulle melde sig. På en farm, hvor vi overnattede en nat, fik vi sågar serveret te i dagligstuen.

Jeg har fået købt whisky-te, lyng-te, Edinburgh famous breakfast-te og almindelig english breakfast-te med hjem. Jeg glæder mig meget til whisky-teen, som skal nydes i mit nye skotske tekrus.

Kusmi vs. Rooibos

2008-07-22T10:52:00.009-05:00

Ja som erfaren tedrikker har man jo (sikkert) sin favorit!
Hvad er din favorit?

Deltag min lille uformelle afstemning her til højre!

Thehuset KUSMI TEA er grundlagt i 1867 i Skt. Petersborg af Pavel Michaîlovitch Kousmichoff, der blev berømt for sine theblandinger til Tsar´en. Kusmi Tea drives i dag fra byernes by - Paris. Kusmi Tea sortiment indeholder både de originale russiske theer, de velkendte klassiske theer og mere moderne grønne theer. KUSMI TEA er i dag også meget populære på dåsernes eksklusive og chikke design, der er i sine mange varianter passer til enhver smag.
(Kilde: http://www.maarbjergshop.dk/group.asp?group=22&sub=9)

Rooibos er egentlig hollandsk og betyder rød busk. Rooibos stammer nemlig ikke fra tebusken, hvorfra vi kender den almindelige sorte te. Derimod stammer bladene fra en busk, der gror i det allersydligste af Afrika, tæt ved Kap det Gode Håb.
Rooibos er af natur et træ, men for at det skulle være lettere at plukke fra det, er træet blevet beskåret til en kraftig forgrenet busk, som dyrkes på plantager i Sydafrika. De nærmest nålespidse små kviste bliver plukket en gang om året og det er fremstillingsprocessen herefter, der frembringer den meget aromatiske og nærmest sødlige smag.
(kilde: http://www.teinfo.dk/index.aspx?articleid=209)

Status på Roskilde

2008-07-06T11:27:00.009-05:00

Det blev i år (2008) et glædeligt gensyn med Roskilde Festival. Der var gået hele 9 år siden sidst - og det holder jo ikke ;-) Jeg nåede desværre ikke at se særligt meget (men hvem gør egentlig det med så mange bands?) Sjovt nok troede jeg at dette var min sidste festival (man bliver jo ældre og mere magelig) men jeg må indrømme at jeg allerede efter at have været hjemme i knapt to timer drømmer lidt om Roskilde næste år - for der er bare en speciel stemning over Roskilde Festival!

Duffy * * * *
Radiohead * * (er egentlig ikke stor fan, og ja de spillede desværre ikke "Creep")
The Raveonettes * * * *
Chemical Brothers * * * * *
Burhan G * * *
Grinderman * * *
The Dø * * *
First Floor Power * * * *
Seasick Steve * * * *
(en smule) Neil Young
(en smule) Gnarls Barkley

Økologi er bare bedre!

2008-06-23T11:37:00.007-05:00

Lad mig lige slå en ting fast: økologi er bare bedre! Efter evindelige diskussioner med bekendte omkring emnet, har jeg desværre hver gang glemt de kilder, jeg har fået mine påstande bekræftet i - at økologi er bedre end almindelige produkter! Fx læste jeg engang at økologisk skummetmælk var meget mere sundt end almindelig mælk, og at det dermed forbedrede immunforsvaret mere. Når jeg så kommer ind i en ophedet diskussion med andre, er det svært at overbevise dem. Nu er jeg igen faldet over en notits, som henviser til at økologiske produkter er bedre. Læs bare her (Alt for damerne, no. 25, 2008, s. 99):

Økologi er altså bedst

Nu skærer forskerne igennem: Økologi er sundere! Et EU-finansieret projekt konkluderer, at der er væsentlige flere antioxidanter i langt de fleste fødevarer, hvis de er produceret økologisk. Det har ifølge den engelsk avis The Telegraph fået britiske økologer til at efterspørge en officiel anbefaling af økologiske varer:
Frugt og grønt indeholder op til 40 % flere antioxidanter, hvis de er dyrket økologisk - ligesom flere mineraler overlever i fødevaren, når den kommer til verden økologisk. Den allerstørste forskel fandt forskerne ifølge den engelske avis dog i mælk: Den økologiske indeholder op til 80 % flere antioxidanter, især E-vitamin, end den koncentionelt fremstillede mælk (I told you so!)

33 forskningsinstitutioner har deltaget i projektet, der konkluderer, at fordelene ved økologi er så store, at det svarer til at spise en ekstra portion frugt og grønt hver dag.

Så tag den - alle I anti-økologer, som altid hårdnakket påstår at økologi er noget fis! Og så kan vi også drikke mælken / spise bøffen med ekstra god samvittighed velvidende at dyrene har haft det forholdvis tåleligt undervejs i processen!

Lækker kogebog fra Aarstiderne

2008-06-20T11:47:00.006-05:00

Det er næsten umuligt at få armene ned af begejstring over denne lækre kogebog. Aarstiderne er firmaet, der leverer frugt-, grønt- og fiskekasser til folks hoveddør rundt omkring i landet. Du kan kikke forbi deres hjemmeside på http://www.aarstiderne.com/ og læse om firmaets filosofi og råvarer. Der er mulighed for at blive tilmeldt en mailingliste og modtage opskrifter og nyhedsbreve. Lækre opskrifter er der selvfølgelig også at hente på siden.

Hvis du selv er modtager af deres kasser og/eller indimellem står med nogle rester af grøntsager, er der god hjælp at hente i denne kogebog. Det gælder selvfølgelig også alle andre, som elsker at bruge masser af grøntsager i madlavningen. Firmaet går ind for gode råvarer og økologi. De fleste opskrifter er lavet efter enkle principper, som ikke kræver ret mange ingredienser, ligesom blandt andet kokkene Henrik Boserup og Nikolaj Kirk også er fortalere for. Det er enkel madlavning, hvor hovedingrediensen er i fokus og ikke søbet til i krydderier og saucer. Dertil er de fleste opskrifter forholdsvis mådeholdne, hvad angår fedt og sukker.

Grøntsagerne er det gennemgående tema, men du finder også mange opskrifter med kød og fisk. En del af opskrifterne er klassikere i stil med Bøf Stroganoff og Tarte Tatin. Men der er også et stort repertoire af mere moderne og nemme opskrifter. Retterne er opdelt i diverse supper, grøntsagsretter, kødretter, fiskeretter, salater, syltede sager med videre. Det er virkelig noget af en monsterkogebog/opslagsværk, hvor du får fuld valuta for pengene. Det er endvidere et udførligt register over hovedingredienser, som viser hvilke retter man kan lave af netop den grøntsag eller fisk. For de mest almindelige grøntsager er der faktabokse om sæson, historiske facts om oprindelse samt næringsværdi. En interessant lille ekstra information at få med.

Aarstiderne har tidligere udgivet følgende kogebøger; ”Rodfrugterne”, ”Salaterne”, ”fiskene” og ”Aarstiderne: enkel og god mad”, og her er det meste samlet i én bog. Denne kogebog er næsten uundværlig, og det er sjældent man støder på så gennemarbejdet en kogebog, der tilbyder nemme og sunde opskrifter i et så rigt omfang.

”Aarstidernes livretter” af Søren Ejlersen m.flPolitiken, 2007. 464 sider.

To go'e

2008-06-15T08:41:00.010-05:00

Disse to albums er de nyeste og bedste i min cd-reol - de kan stærkt anbefales! Det var lidt en tilfældighed, at jeg stødte på Cat Power, og jeg ved ikke hvor kendt hun er i Danmark. Men det er virkelig dejlig musik, lidt i stil med Amy Winehouse og Duffy - ikke helt det samme men musikken er ligeså stemningsfuld og med en unik lyd og stemme. Så tjek hendes album "Jubebox" ud! Sangen du hører her på min blog er "Naked if I want to" fra albummet "Jukebox" - god ikke?

Amy Macdonald - ny stjerne fra Skotland - er også et behageligt bekendtsskab.

Skipper Just og Frost

2008-06-05T04:38:00.008-05:00

Endelig kom jeg ind og høre Skipper Just og Frost's trio til Herning Rocker... Noget jeg af uransagelige grunde er gået klip af i flere år. Og efter at have lyttet til deres musik herhjemme jævnligt, var det vist på tide at se dem live. Det kan anbefales, for de gutter er godt nok dygtige musikere - og kan få publikum med (selv når det er 30 grader, middagstid og et stort ægte tæppe på scenen ...) Trioen gæster i øvrigt Herning d. 26. juni på Torvet om eftermiddagen. Så gå ikke glip af denne oplevelse!

2008-04-26T15:05:00.002-05:00

Karolines Køkken er nu om dage også online. Udover de uundværlige hæfter med opskrifter man fik gennem 70-, 80- og 90erne kan man nu finde alle opskriferne på hjemmesiden + en masse nye. Dertil er der temaer alt efter anledning, årstid, ingredienser osv. og måske sjovest er, at man kan gemme opskrifterne i sin egen kogebog på siden. Så har man dem altid ved hånden. Bring on the meatloaf mrs. Bucket!

http://www.arla.dk/karoline

Deezer er mere end kun "musik"

2008-04-25T09:49:00.006-05:00

Husker du Deezer fra 23 ting ... stedet hvor man kunne lytte til (næsten) al musik, lave sin egen radiostation osv. Jeg har netop opdaget (eller også har jeg bare overset den), at databasen foreslår lignende bands/musik. Dermed kan du få udvidet musikrepertoiret hvis du bare MÅ have noget musik, der minder om fx Jet ... Hvert band/gruppe/artist er et link, som fører til baggrundsinformation og en feature, der er en slags noget-der-ligner...

Den største "nynne"

2008-04-13T12:22:00.014-05:00

Har netop lavet den største "nynne" (referer til Nynnes dagbog og hendes mange fejltrin - for de uindviede).
Søndag d. 13. april vil altid stå mejslet i min hukommelse!!

Hvad er det mest kiksede/komiske man kan gøre, dagen efter en date? Ja det må næsten være at skrive en detaljeret sms om fyren til veninden - men så komme til at sende den til ham!! Uha den var ikke god ;-)

Jeg har ellers haft op til flere mindre "nynner" på det seneste:

1. Er til rygskole, hvor vi alle m/k'er skal lave knibeøvelser. Fysioterapeuten forklarer meget konkret hvordan man ved når man laver dem rigtigt ... Er jeg på rette sted på rette tidspunkt tænker man... ;-)

2. Jeg skal på kursus i Vejle, men kommer lige en uge for tidligt!

3. Samme kursus ugen efter .... Da jeg skal hjem, springer jeg sgu lige på toget til Århus i stedet for til Herning ... Hmmmm!

4. Skal på sambajob, men går pludselig i druk aftenen før ;-) Så man melder sig syg pga. tømmermænd, men møder desværre formanden for Sambaforeningen senere på formiddagen i en tøjbutik...

Ja hvad kan man gøre, andet end grine og græde lidt af det! $#()=!(#

Det bliver man da i godt humør af

2008-04-10T10:26:00.005-05:00

Et lille indretningstip :-) Det er da en knage, som får enhver i godt humør ;-)

Du som er i himlen

2008-03-21T13:38:00.006-05:00

Flot selvbiografisk fortælling om Morten Sabroes forhold til sin afdøde mor, livet og døden.
I sommeren 2007 tog Morten Sabroe til New York for at skrive en biografi om Hillary Clinton, men endte med at skrive om sin egen mor i stedet. ”Det handlede om de små mærkater, hun klæbede på plastikæskerne og satte ind i køkkenet i en orden der gjorde ondt. Det handlede om kvinden der gik ud i køkkenet, mens hendes mand lå og ventede fuld af lyst. Kvinden der havde sværget at hun aldrig ville stå i et køkken. Hun stod der i timer om natten. Mrs. Frigidaire. Det var dér billederne løb sammen, dér min mor og Hillary Clinton blev ét.”

Allerede fra første side er man ikke i tvivl om, at dette er en interessant bog. Sabroe har et levende og suverænt flot sprog. Skrivestilen er en lang tankerække om forholdet til moderen, døden og livet. Læseren er ikke i tvivl om, at Morten Sabroe er til stede lige ved siden af en gennem hele bogen, det føles faktisk som om han går lige ved siden af dig og fortæller løs.Første halvdel er Sabroes tanker om livet og døden efter en blodprop i 2006. Samtidig er en indføring i, hvordan han som forfatter griber et bogprojekt an. Det er netop i skriveprocessen om Hillary-biografien, at han begynder at spekulere over sin egen nu afdøde mor, og snart handler hele bogen i stedet om den benhårde kvinde, som er/var hans mor. Det bliver et opgør, en afklaring og en gestus til hende.

Det at skrive om sin egen mor har forfatteren selvfølgelig haft nogle overvejelser omkring. Han har tidligere brugt sin mor og familie som stof i en roman (”Sidste tog” fra 1996), som fik hans mor til at slå hånden af ham. ”Du som er i himlen” er imidlertid udkommet flere år efter moderens død. ”Der var også lys! udbrød hun forurettet. Ja, der var lys, men det er det der er skjult, forfatteren interesserer sig for. Det er det der ikke bliver sagt, han vil sige. Hans virke hviler ikke på hemmeligheder, men på afsløringen af hemmeligheder. På angiveriet. Stikkeriet”.

Hvorfor Morten Sabroe har valgt at få ”Du som er i himlen” udgivet som roman er mig uklart, måske et smart salgstrick. For der er ikke ret meget roman over den. Der er ikke noget fiktivt, idet Sabroe bruger sin egne oplevelser og tanker som stof, og personerne er nævnt ved deres rigtige navne. Bogen har endvidere ikke et typisk skønlitterært handlingsforløb eller opbygning. Bogen er en metaroman, idet Sabroe skriver om at skrive og henviser til tidligere udgivelser og forskellige yndlingscitater fra digtsamlinger og sange. Men det gør den bestemt ikke dårligere af den grund.
Bogen sidder i dig efter endt læsning. Jeg sad og tænkte: hvad handlede den egentlig om? Det er lidt ligesom, når man vågner af en drøm, og den fortoner sig langsomt, mens man forgæves forsøger at fastholde den. På en gang en smuk velfortalt historie men også luftig og forgængelig i sit stof, ligesom døden og livet.

Musikken på min blog

2008-03-15T12:42:00.013-05:00

Sangen du hører her på min blog er Leonard Cohens "To a teacher". Leonard Cohen er for mig den største sangskriver nogensinde, på trods af at hans tekster er svære at analysere.

Hurt one and for all into silence.
A long pain ending without a song to prove it.
Who could stand beside you so close to Eden.
When you glinted in every eye the held-high razor,
shivering every ram and son?
And now the silent loony bin, where
the shadows live in the rafters like day-weary bats,
until the turning mind, a radar signal lures them to exaggerate
mountain-size on the white stone wall your tiny limp.
How can I leave you in such a house?
Are there no more saints and wizards
to praise their ways with pupils,
no more evil to stun with the slap of a wet red tongue?
Did you confuse the Messiah in a mirror
and rest because he had finally come?
Let me cry help beside you, Teacher.
I have entered under this dark roof
as fearlessly as an honoured son enters his fathers house.

Dette er et af mine yndlingsnumre (skrevet i 2004), men hvad handler sangen i grunden om?

Vis mig dit køleskab!

2008-03-15T11:56:00.013-05:00

Husker du programmet "Vis mig dit køleskab"? Ud fra hvad folk havde på køl, skulle man kreere noget spændende mad. Man kan jo sige meget om folks madvaner udfra hvad de har i køleskabet, så jeg udfordrer dig til at vise mig, hvad du har i dit køleskab! I øvrigt er jeg jo den heldige ejer at et knaldrødt SMEG køleskab - det siger måske også noget om mig :-)
I mit eget køleskab kan man altid finde følgende:

tyttebærsyltetøj
økologiske æg
bacon
løg
økologiske gulerødder
parmesanost
hvidløg
soltørret tomat
pesto
ruccola
økologisk mælk
mangechutney

Vis mig hvad dit køleskab gemmer :-)

Google docs

2008-03-13T11:44:00.007-05:00

Efter at have afsluttet 23 ting for længst (med bravour off course), har jeg endelig set lyset!
Google docs er jo en fantastisk opfindelse! Dengang kunne jeg godt se det smarte ved denne funktion, men det er først når man virkelig har behovet at alle disse web 2.0 ting, at de får deres berettigelse. Og det har googledocs nu fået!! Det er en rigtig god videndelingsfunktion for dem, der lige skal have vendt nogle ting, men som ikke har mulighed for at mødes face-to-face. Dertil er det smarte, at man kan se tidligere versioner af dokumentet. Længe leve googledocs!

Bedste kompliment

2008-01-17T10:31:00.002-06:00

Ja så er vi i 2008 og jeg har allerede fået min bedste kompliment (indtil videre):
"Du ligner en der er med i en Hugh Grant film" Stik den!!! ;-)

Ak ja singlelivets glæder

2007-12-22T11:23:00.004-06:00

Singlelivets glæder er når man:

kan spise chips i sengen med tømmermænd
kan se "Jul på slottet" uden at nogen synes man er barnlig
kan have morgenhår hele weekenden
ikke behøver at barbere ben hver 2. dag
kan høre sit yndlingsmusiknummer meget højt - og 10 gange i træk!
kan få lov at græde over Jude Law i "The holiday" i fred
kan spise 200 g malibu uden nogen løftede øjenbryn
køber bh'er der passer perfekt
kan flirte uforskammet med lækre mænd
kan tude over Harry Potter 7 i flere timer
kan fylde 4 skabe med upraktisk tøj ... og et helt skoskab med dyre sko!
kan spise aftensmad kl 22.00
kan tale i telefon med veninden i 2 timer - uden kommentarer om store regninger
undgår bemærkninger som "har du ikke taget 2 kg på skat?"
kan læse kogebøger i sengen ... (okay måske er det kun mig der har den lyst i sengen)
kan lave en bule i bilen uden at nogen gives a shit
kan tænke"Jeg tror sgu lige jeg tager et smut til Paris næste weekend"
ikke behøver at tage opvasken tre dage i træk
ikke behøver at have selvsiddende (kontra strømpebukser) på om vinteren
kan købe læssevis af pyntepyder, pynteting og små nuttede lys
kan sukke højlydt over Mr. Darcy i "Stolthed og fordom"

PS: Dette indlæg er baseret på virkelige hændelser! Det er bare desværre ikke så sjovt at lægge i ske med sig selv ;-)

And the oscar goes to...

2007-12-01T07:35:00.001-06:00

Elsker du ikke også bare "the gingerbread man" fra Shrek?? Han er lige til at spise til en god kop te ... ;-)

Krammernes julefrokost

2007-11-26T13:20:00.004-06:00

Endnu en fantastisk julefrokost med mine krammevenner! Se billederne her!

Hvilke bøger er på din top 10?

2007-11-26T12:53:00.001-06:00

Ja man er jo erhvervsskadet og en der elsker at lave lister... Så her er min
top 10 (indtil videre) over mine favoritbøger... Hvilke er dine?

1. Undtagelsen af Christian Jungersen
2. Doppler af Erlend Loe

3. Savannah af Pat Conroy

4. Den der lyver af Ida Jessen

5. Harry Potter-bøgerne

6. Rødby-puttgarden af Helle Helle

7. Pludselig flæben af Jens Blendstrup

8. Petersborg Express af Simon Glinvad

9. Vindens skygge af Carlos Ruiz Zafon

10. Hundehoved af Morten Ramsland

en af de dage...

2007-11-26T11:50:00.000-06:00

Ja så har man gjort det!! Tog til Vejle til møde i sidste uge... Som man er på vej på gåben til mødet, slår det pludselig en, at mødet først er næste uge!!! Så den tur indbragte mig en pose mos til en juledekoration... hmmmmm....
Og ikke nok med det! Da man så er i Superbest for at handle senere på dagen, ja så går al elektriciteten i butikken. Ingen kunne betale, dørene kunne ikke åbnes og hvad har vi... Der var dog en nødudgang, men stadig lidt surt når man står med indkøbskurven og sine erhvervelser.

Snart mere Loe

2007-10-24T11:56:00.001-05:00

Man kan godt begynde at glæde sig ... hvis man er Loe-fan! I januar udkommer næste roman "L" på dansk :-)))

Loe i topform!

2007-10-05T07:45:00.004-05:00

Så kan man krydse det af i to-do-things-before-you-die-listen .... Jeg har mødt en af mine yndlingsforfattere til foredrag i Middelfart! Erlend Loe, som skriver absurde, sjove, fantastiske, ironiske, samfundskritiske og -satiriske romaner...
Velkommen i rodebutikken!

Det mest morsomme var næsten, at man i P3 havde sagt, at der kom en fanklub fra Herning til foredraget.... We sure are famous, mig og mine kolleger! Men hvem sagde fanklub...?

Læs i øvrigt mine anmeldelser af hans romaner andetsteds her på bloggen :-)

Doppler

2007-10-05T07:42:00.003-05:00

Hvad har 4 kilos tobleroner, teletubbies og elgkalve til fælles? Ingenting!

Doppler, familiefar og velfungerende samfundsborger, er en dag ude at cykle i skoven nær Oslo. Han styrter af cyklen og falder om i skovbunden, hvor han pludselig fyldes en følelse af indre fred. Dette bliver startskuddet til Dopplers beslutning om at flytte ud i skoven, hvor der er højt til himlen og ingen forpligtelser. Han forlader sin materialistiske og stræbsomme tilværelse med kone, to børn og en i vente til fordel for det simple liv, hvor man udover de helt basale behov kun behøver at tænke på … ja at lave ingenting!

Dette er en roman, der gør op med det at være et kompetent menneske, et ord der ikke er fremmed i vore dages hektiske hverdag, hvor man konstant skal være pligtopfyldende og gør, hvad der forventes af en. Selvhjælpsbog tænker du sikkert nu, men nej! Det er nærmere en samfundssatirisk/-kritisk roman om at stoppe op og overveje, hvad søren man egentlig har gang i og omprioritere sit liv.

Udover en god portion ironi og skæv humor, vil du i denne roman stifte bekendtskab med følgende fænomener: 4 kilos tobleroner, elgkalve der sover i telt, sløjdtime med 5 meter høj totempæl, teletubbies og højrefløjsmænd, der arrangerer fredsfestival. Absurd? Ja! Men særdeles underholdende!

Umiddelbart kunne man godt driste sig til at tro, at dette er en ”drengerøvsroman” for mænd i midtvejskrise. Det må jeg på det kraftigste afvise, der er også noget at komme efter for os andre! Hvis du kan lide samfundssatire, ironi og absurde indslag er denne roman et must. Man kan ikke undgå at komme til at holde af Doppler; nogen vil kunne lide humoren, og andre vil se den dybere mening, der gemmer sig lige under overfladen.

Doppler
Erlend Loe
2005