Foruroligende psykologisk drama om Andreas, der efter en ulykke ændrer personlighed og langsomt mister sine nærmeste. Saalbach er tilbage i topform!
Yes! Begejstringen var målbar og forventningerne tårnhøje ved udsigten til en ny roman fra Astrid Saalbach. Seneste glimrende roman ”Fingeren i flammen” fra 2005 havde lagt godt i kakkelovnen til en ny psykologisk roman. Blev forventningerne indfriet: Ja!
Andreas har det hele: et lykkeligt ægteskab velsignet med to børn og et firma der hele tiden vokser. Under en skiferie kommer han ud for en grim ulykke, som sender ham udi et langt smertefuldt behandlingsforløb med hukommelsestab og en hjerneskade til følge. En ny og anderledes Andreas toner frem. Han er som et lille barn, der har svært ved at beherske sig og styres af sine umiddelbare behov. Han ser syner og opdager at han besidder clairvoyantiske evner. Men det er langt mere end hukommelsen og sin gamle identitet, Andreas mister. Familien og hans firmapartnere begynder at tage afstand fra ham.
Saalbach forstår at servere en virkningsfuld cliffhanger: Allerede fra bogens start erfarer læseren, at Andrea har gang i noget hemmeligt: han smser med en ukendt person, da ulykken indtræffer. Desværre kan Andreas efter ulykken ikke huske hvad der er sket tre måneder tilbage. Men hans hustru finder ud af hans hemmelighed og konfronterer ham med det utænkelige.
Saalbach er eminent til at leve sig ind i en hjerneskadet persons univers og tanker, især den første tid på hospitalet hvor alt foregår i en omtåget tilstand. Andreas er sådan en hovedperson man ikke rigtig ved om man kan lide eller ej. Herligt med en nuanceret personbeskrivelse, hvor tingene ikke er stereotype. Fremmedgørelsen eller fordrivelsen om man vil fanger hun også godt, for i sidste halvdel af romanen fremstår i en usammenhængende tåge og de forskellige hændelser forhastede. Om det er en bevidst taktik fra forfatterens side for at underbygge Andreas’ univers kan jeg ikke gennemskue. Det gør dog ikke romanen mindre god og den byder på en medrivende og velskrevet læseoplevelse.
Romanen er på omgangshøjde med ”Din næstes hus” af Jette A. Kaarsbøl og ”Den der lyver” af Ida Jessen. Den er en rigtig lækkerbisken for læsere med hang til psykologiske dramaer iblandet en foruroligende underliggende spænding.
Fordrivelsen af Astrid Saalbach
Gyldendal, 2011, 333 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar