Den gode gamle julepynt

Jeg skal for 2. gang i mit liv erhverve juletræ denne jul. Glæder mig som et lille barn og er i gang med at indsamle pynt i lange baner. Men men men vi har vist alle en mening om hvordan juletræet skal se ud - i dag er der jo usædvanligt mange stilarter og måder pynte juletræet på. Jeg selv har en lettere morten korch'sk tilgang til juletræspyntningen - den skal ligne den fra min barndomsjul! - i et naivt forsøg på at genskabe noget af den stemning og glæde, der dengang hang ved alt ved juletiden.
Her kommer så dilemmaet - jeg kan ikke i nogen butikker eller på nettet finde de gamle paptrommer, hvor "Peter har den gren så kær hvorpå trommen hænger". Tror mange vil genkende trommerne som dem fra vores barndoms jul, men hvor dælen får man fat i dem nu om dage?!

I min jagt efter den gode gamle tromme på nettet, faldt jeg over dette link om julepynt fra gamle dage.

Du må ikke begære din næstes hustru

Næstekærligheden kommer på en hård prøve i psykologisk trekantsdrama - ny og længe ventet roman af Jette A. Kaarsbøl.

"Du må ikke begære din næstes hus" og "du må ikke begære din næstes hustru" står der i det 9. og 10. bud. Skal man give efter for egne behov eller tænke på andre først? "Din næstes hus" er et studie i næstekærlighed.

Laus er arkitekt, kvindebedårer og lever en strømlinet tilværelse i hovedstaden. Under faderens begravelse i Sd. Randing møder han præsten Stig, og et venskab spirer. Laus beslutter snart efter at, som en ven sarkastisk siger, at leve det "autentiske liv" og indlogerer sig på byens kro for af sit hjertes godhed at bistå udvidelsen af en ny sognegård. Han får sin faste gang i præstegården, hvor han knytter venskab til præstens unge kone Alma og datteren Emilie. Opholdet i St. Randing er tydeligvis et forsøg på at udfylde et tomrum, men hvad er det helt præcist, der trækker ved livet i præstegården og hvad vil han med venskabet med Stig?

Hvad der starter med at være en lettere arrogant distanceren til lokalsamfundet, udvikler sig til en meningsfuld relation til den 16-årige Meggie, som Laus giver lektiehjælp. Snart er det ligeledes ham, præstens datter helst vil have læst godnathistorier af. Måske gør det det bare nemmere at udvise omsorg, når man ved, at der er en bagdør at smutte ud af. Det er især i samspillet mellem de to mænd, at næstekærligheden belyses bedst. Stig ér næstekærligheden i egen person, og Laus ja han kaster sin kærlighed på præstens kone. Uanset om man giver eller tager imod næstekærligheden, så må Laus snart sande, at "som man reder, så ligger man" - første sætning i romanens tre dele.

Historien starter med slutningen, og slutningen begynder med starten. Historien fortælles i retrospekt, intet er forudsigeligt, forhold/stemninger antydes og romanens drive er netop at vi neglebiddende venter på en forløsning. Romanen er detaljeret i hverdagsbeskrivelsen, hvilket skaber et troværdigt drama.

Romanen egner sig glimrende til læsekredse såvel alle os, der godt kan lide romaner med flere fortolkningslag. Den dystre og lettere truende stemning i romanen minder om "Den der lyver", og netop fans af Ida Jessens romaner vil sluge "Din næstes hus".

"Din næstes hus" af Jette A. KaarsbølGyldendal, 2009, 370 sider.

Lejemorderens guide til et smukt hjem

Oh, hvilken fantastisk og tillokkende titel for en roman. Nysgerrigheden vækkes, og det skal snart vise sig at være en af de morsomste langt-ude-bøger, jeg længe har læst.

Romanens set up er uimodståeligt: Den berygtede lejemorder, kroaten Toxic, slår den forkerte (FBI-)mand ihjel og er snart på flugt fra USA. Han ser sig nødsaget til at tage en ny identitet, og til sin egen gru/morskab bliver offeret en kendt tv-prædikant, som må lade livet på et toilet i lufthavnen. Snart er Toxic forvandlet til Fader Friendly og på vej til Island for at prædike i lokal-tv. Herefter følger en serie komiske forviklinger, der blandt andet involverer sex med en præstedatter og en djævleuddrivelse i form af tæsk af en karatepræst.

Toxic falder mere eller mindre heldigt til i rollen som Fader Friendly: ””Jeg var det, de kaldte en vanartet unge, en slem dreng. En rigtig slem dreng. I stedet for at læse lektier rendte jeg rundt og rapsede ting i butikker og kneppede piger” Jeg fornemmer smilet stivne i Goodmoondoors ansigt, så jeg må vist hellere vare min tunge. ”Men det var altid i missionærstilling”. Gudfader på lokum. Jeg er stadig fuld”.

Romanen bobler af sprogligt overskud, og hver ny side overrasker positivt med et fantasifuldt og eksplicit sprog. Fader Friendly aka Toxic har fx svært ved at udtale sin værtsfamilies navne: Gunhildur bliver til Gunholder, Sigridur bliver til Sickreader og Goodmoondoor skifter lidt navn, som vinden blæser; Good-manden eller Moon Door. Hallgrimur Helgason er god til at portrættere eller nærmere karrikere det islandske folk samt at få læseren til at føle sympati med en hovedperson, som i udgangspunktet er amoralsk, grim, liderlig og bestemt ikke en af Guds børn.

Da Toxic midtvejs opgiver sin identitet som Fader Friendly for at blive frelst som den lejemorder han er, var jeg faktisk lidt skuffet. En af bogens underholdende facetter er, at man ikke kan greje eller endog har fantasi til at regne ud, hvad der videre sker. Humoren er sort! Virkelig sort og morbid humor. Jeg grinede højt flere gange undervejs. Det er at sammenligne med samme niveau af crazy humor som i filmen ’Borat’.

En af den slags bøger, det er en fornøjelse at læse fordi den er underholdende, morsom, uforudsigelig og med et flot sprog.

"Lejemorderens guide til et smukt hjem" af Hallgrimur Helgason
Lindhardt og Ringhof, 2009, 223 sider.

Hustlerstil ,-)

Dette er ikke læsning for folk med hang til stuerent indhold. En provokerende og spændingsmættet tour de force udi bluff, bedrag og amoralitet. Glæd dig!

Christian er småkriminel, intelligent og lynhurtig. Han skifter personlighed som en kamæleon skifter farve og tilpasser sig omgivelserne. Det er nyttige egenskaber, når man er ude at stjæle bærbare computere i diverse firmaer og måske risikerer at støde på nogle af de ansatte. Faktisk er det næsten sjovest, hvis Christian må improvisere lidt hen ad vejen.

En dag, hvor han er på rov i et firma, bliver han antaget for at være ny medarbejder og er pludselig ansat som PR-konsulent. ”>>Hvad er det så egentlig du laver, der, i det firma,<<>>Jeg ved det ikke rigtig endnu. Egentlig kom jeg bare for at stjæle deres computere, men pludselig var jeg ansat.<< >>Ja, den er god med dig.<< Som en sporhund lugtede moren antydningen af en vittighed.”

Christians vindende væsen, frækhed og evner til at bluffe viser sig at være netop det, der skal til for at holde den gående i firmaet. Han er sit eget brand og beviser gang på gang, at det handler om at skabe det rette image på rette sted og tidspunkt.

Romanen starter med tre afsnit om tre forskellige personer, og spændingskurven holder romanen igennem, mens man forsøger at forstå sammenhængen. Hårene rejste sig bogstaveligt på mine arme efter at have læst sidste linje i første afsnit. Sproget er uden omsvøb og nogen vil nok finde det anstødeligt. Læsere, der kan lide Chad Kultgens ”En helt almindelig han” og Abo Rasuls ”Macht und rebel”, vil nyde denne roman.

Som læser hepper man på Christian samtidig med at man ser forventningsfuldt frem til, om han bliver afsløret i sit bluff. Det er muligvis lidt anstødeligt at nævne, at man kan lide denne type romaner med amoralske hovedpersoner med et vulgært sprog, fordi det er som at sætte lighedstegn ved, at man sympatiserer med hovedpersonen. Hvad skal vi med dem, hvad kan de lære os? Hvis man læser mellem linjerne, er der er anarkisme, ironi og humor gemt; en parodi på konsulentbranchen og samfundets snorlige ligusterhække, kedsomheden og konformiteten. Jeg var suverænt underholdt - og forarget!

Og apropos pr, så har forlaget Borgen lagt bogen i fuld længde online til fri download i to måneder. På PR-siden for bogen, kan man i øvrigt se en teaser for bogen (videoklip).

”PR” af Lasse Hjorth MadsenBorgen, 2009, 288 sider.

Bag om nyhederne: biblioteket i midtbyen

Nyhedsbiblioteket i Herning midtby

Herning Bibliotekerne har fået et nyt lokalbibliotek – men langt fra et lokalbibliotek i gængs forstand. Biblioteket bryster sig af at være verdens første nyhedsbibliotek, og det i sig selv er jo en nyhed, der var værd at tage til Herning for at udforske på åbningsdagen d. 17. august.

Konceptet
Overskriften for det nye bibliotek er ”bag om nyhederne”. Gennem et naboskab og samarbejde med Herning Folkeblad sættes der fokus på nyheder. Umiddelbart er mange mennesker i dag selvhjulpne omkring at finde nyheder – eller rettere det er jo ret svært i denne nyhedsfikserede tid vi lever i at undgå nyheder hvor end man bevæger sig – men hvordan kommer man bag om nyhederne og får perspektiveret dem? Det vil biblioteket sætte fokus på og hjælpe brugerne med.

Tanken bag biblioteket er, at ”nyheder genererer holdninger, og det er bibliotekets opgave at formidle nyhederne, så Hernings borgere har adgang til mere viden at danne holdninger ud fra.”

Indretningen
Biblioteket er placeret på gågaden i Hernings nyopførte mediehus. Man kommer ind af en hovedindgang, som enten leder en ind i receptionen til Herning Folkeblad eller ned af en trappe til biblioteket, som er på 200 m2.

Det første jeg tænkte var ”hold da op, hvor ser her fedt ud”. Det er indrettet i et enkelt stramt design, hvilket skaber rummelig og overskuelighed. Nogle gange glemmer vi, at ”less is more” og plastrer alle synlige flader til med plakater, udstillinger m.v. - med det resultat at budskabet drukner i alle de andre. Der er ingen overflødige ting i dette bibliotek, og budskabet står tydeligt frem. Budskabet værende de mange nyheder, der præsenteres i rummet.

Rummet er regulært med specialdesignede borde og bænke/stole placeret rundt om i rummet. Alt er på hjul og kan flyttes, hvilket skaber fleksibilitet og mulighed for forandringer. Der er også en tankstation, hvor man kan downloade netmusik og netlydbøger.Det dominerende er de seks storskærme og tre projiceringer på væggene, hvor der kører forskellige store nyhedskanaler. Biblioteket råder over otte bærbare, og der er trådløst internet.

Bøger ud og digitale informationer ind
Dernæst spekulerer man lidt i ”hvor er bøgerne?”. Jeg går faktisk selv ind for tankegangen om at ”less is more”, når det handler om indretning og eksponering af fysiske materialer, men her er der vitterligt stort set ingen fysiske materialer. Der er ét bogtårn i biblioteket med de 20 mest populære titler (kviklån). Dette er ud fra, at folk skal have muligheden for at få de nye bøger, mens de er hotte og stadig en nyhed.

Biblioteket råder også over et antal aviser og tidsskrifter. Dertil er der enkelte aktuelle temaudstillinger med fysiske materialer kombineret med storskærmene i rummet. Man kan ikke afhente reserveringer (skal stadig ske på hovedbiblioteket som ligger ca. 3 km væk).

Fokus er fjernet fra den fysiske samling og flyttet til den digitale: formidlingen sker først og fremmest via storskærme og internettet, hvilket passer godt sammen med det faktum, at nyheder i sig selv er dynamiske og hurtigt bliver forældede.

Forskellige fagligheder og aktiviteter
Der er ansat tre personaler; en bibliotekar på 10 timer/ugen og to medarbejdere på fuld tid; den ene med en baggrund i statskundskab og den anden cand.mag. i engelsk med suppl. statskundskab. Sidstnævntes opgave bliver hovedsageligt at følge med i nyhedsstrømmen og sætte fokus på aktuelle emner. Det handler om at synliggøre nyhederne fra flere sider.

Der er ikke noget egentlig kontor, hvorfor personalet er ”på” i hele åbningstiden og således også arbejder i selve biblioteksrummet. Samtidig ligger der nogle nye samarbejdsmuligheder i nabofællesskabet med avisen Herning Folkeblad. Til efteråret starter biblioteket og avisen et projekt sammen ”I Midt’en af demokratiet” hvor der er fokus på, hvordan de to fagområder kan arbejde sammen om at skabe debatter for borgerne.

Mens jeg var til åbningsreceptionen, fik jeg en lille forsmag på, hvordan et samarbejde mellem en avis og et bibliotek fx kan tage sig ud. Det var en art happening, hvor chefredaktør Vibeke Larsen præsenterede og beskrev dagens forside (vel at mærke et par timer før den kom på gaden): fra- og tilvalg, vinklingen og den grafiske fremstilling. Vi blev ledt igennem flere udkast og så til sidst den færdige forside. Ret spændende!

Indtryk af det nye lokalbibliotek
Biblioteket efterlader mig med et indtryk af enkelthed samt en tydelig og målrettet vision – noget der kan være en mangelvare i dag, hvor vi i biblioteksverdenen i høj grad diskuterer, hvad vores rolle bliver i fremtiden. Denne markante afgrænsning i midtbyens bibliotek kan både ende med at blive bibliotekets force og svaghed.

Det bliver interessant at se, om Herning er stor nok og brugerne klar til et så specialiseret bibliotekstilbud. Til det kan man sige, at nogle gange må man satse og afprøve nye ting – noget Herning har gjort med dette innovative bibliotekstilbud. Dernæst bliver det interessante også at følge, hvordan samarbejdet med Herning Folkeblad udvikler sig – en potentiel kilde til stor eksponering for biblioteket (igen i en tid, hvor vi og borgerne nogle gange har forskellige holdninger til, hvad et bibliotek bør/skal være) og nye spændende samarbejdsmodeller omkring formidling. Heri ligger der en unik mulighed i at åbne op for en dialog med brugerne om bibliotekernes fremtid på et generelt plan.

Se et videoklip fra det nye bibliotek på: http://www.herningbib.dk/om-biblioteket/midtbyen

Fra vulkanens mund

Et ulmende og giftigt ægteskabsdrama udspillet over seks dage på en ferie på Sicilien er omdrejningspunktet i denne socialrealistiske roman om svigt og kærlighed.

”Den 73 graders vinkel er den fysiske tilstand mellem stigning og fald. Man kan ikke afgøre, om det er det ene eller andet. Om man er på vej op eller ned”. Sådan oplever Anna sit forhold til ægtemanden Mats. Efter års ægteskab slider de på hinanden og med børnene som magtesløse tilskuere. I et forsøg på at redde stumperne tager de på ferie til Sicilien, men ”allerede inde i afgangshallen går det skævt for Mats og mig”. Dette er blot starten på en lang uge, hvor parret skrider mere og mere ud mod afgrunden og med forholdets og romanens klimaks under en udflugt til Fru Etna (vulkanen).

Romanen er inddelt i feriens seks dage, og synsvinklen er Annas, så alt mærkes og føles gennem hendes øjne og tanker – noget der gør romanens til en særlig læseoplevelse. På trods af at romanen er lidt for gavmildt garneret med symboler og en smule langtrukken, så er det Annas tanker, der gør romanen realistisk, genkendelig og vedkommende. Anna skriver til hverdag tekst til bøger om ”det gode liv” – noget der står i skærende sarkastisk kontrast til den virkelighed, parret selv bevæger sig i. Under ferien træder Anne ind på forbudt land, idet hun begynder en udveksling af seksuelle sms’er med en næsten fremmed mand hjemmefra.

Romanens kerne er de fortolkningslag, som vi lægger ned over hinandens udtalelser og hensigter, i det usagte spændingsfelt. Det er de situationer, hvor man anstrenger sig for at lyde neutral, så det ikke misforstås af den anden part: ”Jeg anstrenger mig for at finde det rette tonefald. Den måde, man taler på, når ordene ikke svier og bider, kommer med topspin eller noget andet underligt. Jeg prøver at efterligne den måde, man normalt taler på”.

Romanen finder sin fremdrift i den bristefærdige spænding mellem hovedpersonerne, som holder læseren i forventning til næste side. Det er hverdagsrealisme, så det basker. Man bliver pinligt berørt, forarget og medlidende – noget der tyder på, at hvis man kan manifestere sådanne følelser gennem læsningen, ja så er den godt skruet sammen. Man behøver bestemt ikke være skilsmisseramt eller i et dårligt forhold for at kunne nikke genkendende til temaet i denne velskrevne og anbefalelsesværdige roman!

”Fra vulkanens mund”
Helena Von ZweigbergkPolitikens forlag
2009318 siderOversat af Lise Skafte Jensen fra svensk ”Ur vulkanens mun”

Offentlige hemmeligheder

Et tip til en sjov blog, hvor folk indvier andre i deres bekendelser og hemmeligheder Post Secret. Folk fra hele verden sender deres hemmelighed på et postkort til bloggens ejer, og hver søndag bliver bloggen opdateret med nye postkort. En unik blog, som både giver stof til eftertanke og underholder, når man lige trænger til et smil på læben. Jeg er allerede storfan :-)

PostSecret is an ongoing community art project where peoplemail in their secrets anonymously on one side of a postcard.

Litteraturliste "Landboliv"

Interessen for litteratur, der omhandler livet på landet før og nu, har fået en opblomstring de seneste par år med populære romaner såsom Jens Smærup Sørensens ”Mærkedage”, Anne B. Ragdes serie om familien Neshov og Bent Hallers ”Den ottende bonde”. Hvis du har brug for lidt inspiration til romaner, der minder om disse, så tag et kig på min nyeste litteraturliste om romaner i genren "landboliv" på Litteratursiden.

Mie Olise Kjærgaard

Jeg har opdaget en kunstner, hvis malerier jeg er blevet helt vild med. Hun hedder Mie Olise Kjærgaard Hendes malerier er både skræmmende og dragende på samme tid. De giver mig samme oplevelse/følelse som Edwards Hoppers malerier.

Hun er i stald hos Galleri Wolfsen i Aalborg, så mon ikke man lige skal derind ved lejlighed :-)

”Mine bygninger har fået lov at forfalde, samtidig med at de er ’groet’ videre selv og dermed antyder en anderledes form for liv. Det er skræmmende, fordi man så ikke ved hvad der gemmer sig derinde, men samtidig er nysgerrigheden også pirret. Skal man tage et skridt frem og udforske det eller gå et skridt tilbage i sikkerhed?” spørger Mie Olise Kjærgaard"

Nu med videoer

Tænkte jeg lige ville prøve kræfter med at lægge videoer ind på min blog :-) Her er det minder fra min tur gennem Mellemamerika i 2006.

Første klip er fra en færgetur på vej til vulkan-øerne Ometepe. Denne færge ville ikke få en glad smiley ;-)



På seightseeing i byen Leon.



Solnedgang ved et dejligt hotel i et øde område af Nicaraqua. De to små piger solgte konkylier og smykker - meget aggresive små sælgere, som ikke tog nej for et svar. Så jeg købte et par armbånd og en flot konkylie.
Det er måske ikke lige til at se det på videoen, men de her bølger slog Vesterhavet med flere længder. Se bare fotoet her nedenfor.