Det moderne parholds klassiske dilemma: er tryghed eller spænding vejen til ens lykke?
På overfladen er det sommerferie, og familien er taget i sommerhus – som altid – på Fanø. Johanne, Jacob og deres børn har gang i de sædvanlige ferieaktiviteter udi badning, afslapning, hygge osv. Men på et andet plan er romanen én lang indre monolog hos Johanne. Forholdet kører på autopilot og samværet er anstrengt og lidenskabsløst. Johanne lever hele følelsesregistret igennem, og hendes tanker både kredser om situationen her og nu men også tilbage i tiden til punktnedslag i deres fælles kærlighedshistorie i et forsøg på at finde forklaring på, hvorfor de er gledet fra hinanden. Jacob får hende skiftevis til at skamme sig med sine sårende kommentarer eller også bliver hun mødt med passivitet. Det hele er nu ikke så sort/hvidt, og Johanne er ikke uskyldheden selv, hverken før i tiden eller nu, hvor hun i en brandert Sankt Hans aften lader sig friste af den spændende kunstner David og lister ud i klitterne med ham.
Skyldfølelsen over ikke at være en god nok mor eller kone, brænder i Johanne sammenblandet med, at hun forsøger at finde rede i sin egen identitet: ”Mellem tang og alger ligger små og store brandmænd og skvulper rundt […] Okay, siger jeg og har lyst til at gå ud i vandet og lade mig brænde, så I alle sammen skal tisse på mig og skrabe mig ren med skarpe kanter.”
Det spændende og nære skal findes i, at læseren hele tiden er på Johannes banehalvdel og dermed får et indgående indblik i en frustreret midtvejskriseramt kvinde. På den ene side lokker friheden fra det dræbende og kedsommelige familieliv blottet for overraskelser, og på den anden side er Johanne ikke interesseret i at slippe sit familieliv, idet hun ”er” og definerer sig i forhold til dette. Lidenskab og frihed overfor tryghed og forudsigelighed er et svært valg, når det gælder ens egen lykke.
Jeg er vældig begejstret for denne lille roman, som ikke nødvendigvis giver svaret på, hvordan man finder lykken eller holder fast i den. Temaet er behandlet mange gange før, men det gør ikke ”Sommerferie" mindre god, og den blev slugt i én velsmagende mundfuld.
Sommerferie af Katrine Grünfeld
Gyldendal, 2010, 122 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar