lørdag den 4. september 2010

Hellefisk med grønne asparges og peberfrugtcreme


Jeg har eksperimenteret lidt med denne forret, og nu synes jeg den er i skabet! De tre ingredienser harmonerer godt sammen: den ferske og let salte hellefisk, den søde peberfrugtcreme og de sprøde friske asparges.

Hellefisk med grønne asparges og peberfrugtcreme
(let forret til 4 personer)

200 g røget hellefisk
1 bundt grønne asparges

Peberfrugtcreme:
2 røde peberfrugter
½ tsk. sukker
1 tsk. balsamico
½ fed hvidløg
salt og peber

Peberfrugterne grilles i ovnen til de er sorte. Skinnet pilles af og kernerne fjernes, hvorefter de blendes til pure med hvidløg. Smages til med sukker, balsamico, salt og peber. Pureen skal smage sødligt og mild. Lad om muligt pureen trække i køleskabet.

Bræk enden af aspargesene og kog dem ca. 1 min i letsaltet vand. Afkøl.

Anret hellefisken som en rose på midten af tallerkenen. Placér asparges udenom og læg små dekoraktive klatter af peberfrugtpure rundt om.

Ingen kommentarer: